Mine favorit pandekager

Pandekager er en af mine helt store favoritter!
I dag er det pandekagens dag, derfor vil jeg dele de bedste pandekageopskrifter med jer alle!
Pandekager behøver nemlig ikke altid være usunde, fyldt med hvidt mel og sukker…

PANDEKAGER TIL MORGENMAD:

(8-10 stk.)

4 æg
250 g. hytteost
2 spsk. HUSK
1 tsk. ren vaniljepulver
1/2 tsk. kardemommepulver
Revet skal af 1/2 øko-citron

Topping: Bær, skyr, nødder

BLOG 027

Sådan gør du:
Blend æg og hytteost, så klumperne forsvinder. Tilsæt resten af ingredienserne og blend igen. Steg pandekagerne på en varm pande, de skal være lidt tykke i det.

Toppingen kan varieres, men mos evt. lidt bær i din skyr sammen med lidt vaniljepulver og top med hakkede nødder.

MADPANDEKAGER:

(7-8 stk.)

250 g hytteost
4 æg
45 g fuldkornsspeltmel
1½ dl mælk
15 g chiafrø

Pandekager

Sådan gør du: Bland hytteost, æg og mælk sammen. Blend med en stavblender, til der ikke er flere klumper fra hytteosten. Tilsæt så melet og pisk til du har en dej klumper. Tilsæt til sidst chiafrøene. Steg pandekagerne på en varm pande med lidt olie. (sørg for at de er brune og sprøde inden de vendes, ellers kan de godt falde lidt fra hinanden)

Fyldet kan varieres med vegetarfyld, kødfyld, laks/spinat, eller hvad du nu er mest til 🙂

 

DESSERTPANDEKAGER:

1 dl. havregryn
3-4 æg
1/2 tsk. bagepulver
2 bananer
Kanel, vaniljepulver, kardemomme el.

Topping: Brug evt. bananskiver, kokosmel, proteinnutella, eller gør dem mere friske med bær i stedet.

20150607_082821000_iOS 20160313_090940000_iOSSådan gør du:

Bananerne moses og de andre ingredienser tilsættes!
Pandekagerne kan krydres lidt med enten kanel, kardemomme eller vaniljepulver.
Steg dem på en pande med kokosolie eller smør, lav dem små og tykke.

 

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED PANDEKAGEDAGEN, HUSK AT BØRNENE SAGTENS KAN VÆRE MED TIL AT LAVE PANDEKAGERNE! 😀

Bagværk med et lille twist af jul…..

Jeg er lidt en sucker for julen..
Jeg elsker stemningen, maden, krydderierne, hyggen, julemusikken, julepynt osv.
Der er en lille måned til, at jeg vil tillade mig selv at gå jule-amok, men indtil da kan man sagtens hygge sig med lækkert bagværk med et lille twist af jul…
Begge opskrifter er meget velegnet til ungernes madpakker og kan sagtens fryses ned!

Müsliboller er en genganger hjemme hos os, de bliver bagt igennem hele året og alle i huset elsker dem!musliboller Opskrift på müsliboller:

1 pakke gær blandes i 1 liter vand.
Bland 2 dl. havregryn i sammen med 2 håndfulde græskarkerner, 2 håndfulde sesamfrø, 2 håndfulde hørfrø, 2 dl. tranebær, lidt salt, 2 tsk. honning, 2 tsk. kanel, 1 tsk. kardemomme og ca. 7 dl. fuldkornsspeltmel.
Lad dejen hæve natten over eller i nogle timer.
Tilsæt så lidt ekstra mel til dejen, men ikke for meget, dejen skal være våd og bollerne formes en ske.
Bollerne bages i ovnen ved 180 grader i ca. 20-30 min.
De er super lækre lune med en klat smør på!

En anden klassiker i vores hjem, som også kan bruges som et sundere alternativ til en kage, eller en lækker boller i madpakken om fredagen er kanelsnurrer:

kanelsnurrer

Opskrift på kanelsnurrer:

Lun ca. 1,5 dl. vand og 1,5 dl. mælk op i en gryde og tilsæt ca. 35 g. gær.
Tilsæt 1 æg, lidt salt og ca. 500 g. fuldkornsspeltmel. Ælt dejen godt sammen og tilsæt til sidst ca. 30 g. blødt smør, ælt det godt ind i dejen. Lad dejen hæve i ca. 1,5 time.
Imens dejen hæver laver du kanelcremen:
Kom ca. 15 dadler uden sten i en minihakker sammen med 2,5 spsk. kanel, 1,5 tsk. kardemomme, 30 g. smør eller kokosolie og lidt salt. Hvis cremen bliver for fast/tør, kan du tilføje lidt vand.
Når dejen er hævet ruller du den ud i en rektangel, smør kanelcremen ud over hele dejen. Fold 1/3 af dejen ind mod midten og derefter den sidste 1/3 del over igen. Rul så dejen ud igen og skær den i strimler på ca. 2 cm. Sno dejen rundt om sig selv og pres den lidt flad inden du lægger den på en bageplade med bagepapir (forsøg at få enderne til at være nederst mod bagepapiret).
Lad dem efterhæve i ca. 15 min,
Kanelsnurrerne pensles med 1 æg eller mælk og bages i ovnen ved ca. 210 grader i 20 min., eller til de er gyldne på toppen.
Kanelsnurrer spises gerne lune og de behøver ikke smør eller andet pålæg!

Rigtig god fornøjelse med bagningen og ventetiden indtil julen for alvor kan komme i gang!

 

 

Madpakke uden rugbrød

For en uges tid siden rottede mine to børn sig sammen….
De blev enige om, at de ikke gad rugbrødsmadder i madpakken mere!
(Jeg kan faktisk godt forstå dem…)

Det kræver lidt mere fantasi og lidt mere hjemmebag, når rugbrød pludselig er et no go i madpakken….

Vi havde en hel pakke rugbrød, som jeg tryllede om til rugbrødschips, det elsker begge børn nemlig!
Rugbrødschips er ret nemt at lave og det er en rigtig fin lille snack til madpakken!

Opskriften får du her:

20160901_122030249_iOS
Skær rugbrødet ud i firkanter (så er de nemmere at skære tyndere), del rugbrødet på midten, så skiverne bliver tyndere.
Læg rugbrødsstykkerne på en bageplade med bagepapir, pensel stykkerne med lidt olie og drys med groft salt.
Bag chipsene i ovnen ved 180 grader i ca. 15 min. (til de er gyldne og sprøde)

En anden klassiker til madpakken er pølsehorn!
Det elsker de fleste børn og de kan sagtens laves med groft brød, så de mætter rigtig godt og er lidt sundere end de helt hvide pølsebrød mange laver…

Denne opskrift er den bedste jeg har brugt indtil videre og ungerne er vilde med dem:

20160901_122221181_iOS

Lun 3,5 dl mælk med 25 g. smør og bland ca. 30 g. gær i.
Tilsæt 1 tsk. salt og rør gæren godt ud.
Tilsæt 250 g. rugmel og 250 groft speltmel.
Tilsæt ca. 1-1,5 dl. kerner (jeg brugte hørfrø og solsikkekerner)
Og ælt det hele godt sammen.
(dejen skal forblive lidt fugtig i det)
Lad dejen hæve i ca. 25-30 min.
Rul så dejen ud som en pizza og skær “pizza slices” ud, smør lidt ketchup på hvert stykke og rul pølserne ind i dejen.
Lad pølsehornene efterhæve i ca. 15 min.
Pensel dem med æg eller mælk og drys evt. med lidt kerner el.
Bag dem i ovnen ved 210 grader i ca. 10-12 min.

 

 

Jeg har planer om at prøve en masse nye madpakke-opskrifter af, så følg med her på bloggen og på min Instagram profil, hvor alle opskrifterne vil komme på!

 

 

For mange is i ferien, eller….?

Maven strutter lidt ekstra for tiden…. Stadig i sådan en form, at man måske skulle tro, at jeg har indtaget lidt for mange is i min ferie og trænet alt for lidt….
Det har jeg også, altså spist virkelig mange is, men det er nu ikke kun derfor at maven strutter…… JEG ER GRAVID!

Det lille nye familiemedlem til en skanning i uge 8…..

Vi venter vores 3. barn, som kommer til verden til marts!
Hele familien glæder sig helt vildt til at vi nu bliver en stor familie på 5! 😀

Vi har overvejet længe om vi nu var klar til at udvide familien med et ekstra medlem!
Vores to store børn er snart 6 og 8½, de kan SÅ meget selv nu og vi er på mange måde blevet “frie” igen… Var vi nu klar til at opgive den frihed og starte helt forfra med bleskift, søvnløse nætter og gylp i sofaen… ?
Efter mange snakke og lange overvejelser blev vi enige om at vi er SÅ klar til det ekstra barn!
Vi er stadig forholdsvis unge og føler begge to, at vi ikke er helt færdig med de der småbørn….
Det bliver helt fantastisk at opleve barn nr. 3 med to stor børn ved siden! Jeg ser søskende som en gave til de børn man har i forvejen og det er ubeskrivelig lykkeligt, at vores børn allerede nu glæder sig så meget og er så meget med i graviditeten og forberedelserne!

Jeg skulle lyve hvis ikke jeg også har haft overvejelser i forhold til min krop, min træning og min sunde livsstil! En graviditet styrer ens krop på godt og ondt…. Jeg er desværre begyndt at have utrolig meget kvalme, hvor jeg bare må give slip og lade kroppens signaler styre det hele! Her er træningen absolut nederst på prioriteringslisen (faktisk har jeg ikke trænet virkelig længe!) og der bliver ofte kun indtaget Cocio, rundstykker med smør og iskolde skub-op is fra fryseren.. 😉 Det er en STOR udfordring for mig, at acceptere de nye madvaner… Normalt spiser jeg ret sundt, men salat, skyr og hytteost er bare de sidste ting jeg har lyst til at spise i disse dage..

Min mand bliver ofte sendt afsted til Kiwi efter Cocio..

Min mand bliver ofte sendt af sted til Kiwi efter Cocio.. :)

Jeg kan godt få utrolig dårlig samvittighed over den manglende træning og den usunde kost, men jeg har lært, fra mine to sidste graviditeter, at man ligeså godt kan pakke den dårlige samvittighed langt væk! Det bliver forhåbentlig snart bedre!…
Heldigvis har jeg også en meget forstående chef og nogle søde kollegaer, det betyder alt, når man ligger derhjemme i sengen med kvalme!

Jeg glæder mig til kvalmen er væk, og jeg kan begynde at nyde graviditeten for alvor!
Jeg har hele tiden haft planer om at træne alt det jeg kan igennem graviditeten, men pga. kvalmen må træningen altså sættes lidt på stand-by!
Når jeg er ovenpå igen, har jeg planer om at starte på et “Fit Mom to be” hold i det nye træningscenter i Århus N., jeg glæder mig virkelig til energien tillader lidt træning igen!

De næste mange måneder vil både min Facebook, Blog og Instagram profil nok bære præg af min graviditet, men jeg håber, at I stadig vil følge med! 🙂
Når kvalmen er ovre, er planen naturligvis også stadig at leve sundt med masser af lækre salater og god motion! -Så hvis du kender en gravid, som godt kunne bruge lidt inspiration til en sund graviditet, så må du endelig få hende til at følge med på mine medier!

Rigtig god dag og god weekend til jer alle! 😀

10 simple råd

Rigtig mange af os vil gerne leve et sundere liv, men det kan også være svært at jonglere rundt i alle de forskellige sundheds-trends vi bliver bombaderet med!

Skal du spise kød, eller er det bedst at blive vegetar?
Skal du holde dig fra brød, eller har du brug for brød?
Er juicekuren noget for dig?
Ingen af os er ens, derfor er der heller ikke nogen sundheds-trend der passer til os alle!
Det handler om at finde en livsstil, som passer til lige netop DIG!
Det er kun DIG der kan mærke, hvad der er bedst for DIG!

På trods af det, vil jeg gerne dele 10 gode råd, som jeg mener kan hjælpe alle til at leve et sundere liv:

  1. Planlægning:
    Planlæg din dag og dine måltider hver dag!
    Hvis du planlægger dine måltider på forhånd, er det nemmere at holde sig til den sunde udgave!
  2. Motion for dig:
    Find den motionsform, som passer bedst til dig!
    Når først du har fundet en motionsform, som gør dig glad og godt tilpas, går der ikke længe, før du til sidst bliver helt afhængig af at få motioneret flere gange om ugen! sportsact2(Køb motionsudstyr på min webshop her)
  3. Spis ren mad:
    Hold dig fra forarbejdet mad! Spis mad der er så ren som mulig – altså madvarer uden en lang ingrediensliste og uden for mange e-numre!
  4. Drik vand:
    Erstat din saftevand/sodavand/juice el. med ren vand!
    Vand kan gøre underværker for både krop, sind, hud og hår!
    20160402_100959481_iOS(Køb de fede vandflasker fra Retap på min webshop her)
  5. Madplaner:
    Lav madplaner – så sparer du både penge, tid og garanteret også kalorier!
  6. Sov godt:
    Sørg for at få søvn nok! Vi skal gerne sove ca. 8 timer i døgnet!
    Får du ikke søvn nok, kan det have stor indflydelse på din lyst til søde og fede sager!
  7. Drop sukkeret:
    Skær ned på dit sukkerindtag – eller drop det helt!
    Sukker gør dig i det lange løb kun træt, dvask og usund!
    nutella(Køb flere forskellige sundere snacks på min webshop her)
  8. Eat the rainbow:
    Spis mad i mange forskellige farver! Jo mere mad du spiser i mange forskellige farver (frugt og grønt) jo sundere bliver din tallerken!
  9. Sluk skærmen:
    Skær ned på tiden foran fjernsynet, Ipad’en, computeren osv.
    På den måde får du mere tid til at dyrke motion, lave mad, være sammen med din familie og venner og måske også mere tid til at sove! 🙂
  10. Stol på dig selv:
    Lav aftaler med dig selv – og hold dem!
    Forstil dig at du laver en aftale med din bedste veninde, den vil du gøre alt i verden for at overholde! Når vi laver aftaler med os selv, bryder vi dem ofte… – Vi svigter os selv og til sidst stoler vi slet ikke på os selv…. Stol på at du kan overholde en aftale med dig selv – du skal være din egen bedste ven!
Har du brug for mere viden og inspiration til det sunde liv, så kan du downloade min kostguide for kun 49,95,- læs mere om kostguiden her
God fornøjelse med dit sunde liv! 🙂

 

 

Juicekur fra Living Superfood

For noget tid siden testede jeg en juicekur fra et andet firma, det var en stor udfordring for mig, da det var rene grøntsagsjuice… -så jeg lovede mig selv, at jeg også skulle prøve en juicekur med blandet frugt og grønt!

Living Superfood var så venlige at sponsorere en 3- dages juicekur, tak for det! 

Jeg modtog en rigtig fin vejledning, som kort og godt beskriver hvordan man forbereder sig bedst på juicekuren og hvordan man får mest muligt ud af juicekuren!

Living Superfood har flere forskellige slags juicekure, jeg valgte den de kalder ”3-dages øko juicekur med supper”, se mere om juicekuren her

orange juice

Juicekuren består af et ingefær/citron shot tidligt om morgenen, en mandel/chiadrik lidt senere på morgenen (tre forskellige varianter med aronia, hvedegræs og havtorn), en gul juice om formiddagen med gulerod, appelsin, rød peber, havtorn og frisk gurkemeje, en tomatsuppe til frokost, en grøn juice efter frokost med agurk, kålrabi, æble, broccoli, citron, hvedegræsjuice, bladselleri og spinat, en rød juice inden aftensmaden med gulerod, rødbede, æble, aronia og ingefær, en lækker hokkaidosuppe til aftensmaden og en smoothie som ”natmad” med mandelmælk, mandler, banan, grønkål, hvedegræsjuice, chiafrø, vanilje og himalayasalt.

grøn smoothie

Ligesom ved min forrige juicekur, så overrasker det mig, at jeg ikke følte mere sult under juicekuren end jeg gjorde!
Hver juice mætter godt og især mandel/chiadrikken og suppen redder hele dagen! Ved at drikke en tyk drik og spise en suppe føler man virkelig, at man får ”rigtig mad”! -Jeg savnede ikke at spise rigtig mad!

Det var naturligvis en udfordring at komme igennem de tre dage på juicekuren, når resten af familien spiste aftensmad, eller når naboen kom forbi med nybagte boller, så var det ikke helt nemt, men det var en fed udfordring at give sig selv og jeg kunne mærke på min krop, at den havde rigtig godt af det!

Living Superfood laver deres produkter i en slowjuicer og det hele er 100% økologisk! Alle deres juice er lavet efter 80/20 princippet, altså 80% grønt og 20% frugt! (Mange andre juicekure indeholder alt for meget frugt!)
Deres produkter nedfryses lige efter produktionen, så man modtager altså produkterne på frost!
Det er RET smart! På den måde kan alle i hele landet bestille fra Living Superfood og du kan helt selv bestemme hvornår du ønsker at starte din juicekur op!

En juicekur skal i mine øjne ikke bruges som en decideret slankekur, men brug det hellere som en god udrensning af kroppen eller en quickstart mod et sundere liv!

Jeg vil varmt anbefale jer at prøve en juicekur fra Living Superfood, der er kælet for smagsdetaljerne i hver drik og man er ikke i tvivl om at det kvalitetsvarer!

Husk at du også kan bestille lækre ingefær shot med gurkemeje hos Living Superfood, de er STÆRKT vanedannede… 

20160103_095645000_iOS

Min nye kostguide

Stolt kan jeg præsentere mit nyeste projekt, nemlig min nye kostguide!

Kostguiden er hovedsageligt lavet til dem, som har brug for lidt hjælp og inspiration til at leve et sundere liv!

Guiden er ikke et kostprogram, hvor du skal følge en fast kostplan!
Jeg tror ikke på at faste og strikse kostprogrammer er vejen frem for et sundere liv og et evt. vægttab!
Hvis man sætter sin kost i faste rammer, udregner kalorier og vejer maden for hvert måltid, vil du måske kunne tabe dig hurtigt, men du gør maden til noget unaturligt og det er ikke en holdbar livsstil i længden!
For mig handler det meget om at finde en vej, som er holdbar i længden, så man kan leve sundt, men naturligt, resten af livet!

I kostguiden beskriver jeg også min egen livsstil, hvilke fødevarer jeg selv holder mig meget til og hvorfor.

Hvis du har brug for inspiration til sunde opskrifter, har jeg også delt et par af mine yndlingsopskrifter med jer i kostguiden!
(Jeg arbejder på at udgive en stor samling med de bedste opskrifter senere)

Du kan købe kostguiden for kun 49,95,- her, dermed er du også med til at støtte mig, så det er muligt for mig at lave endnu flere projekter (også flere gratis events på Facebook)!

Som en ekstra bonus får alle der køber min kostguide inden d. 01.04. muligheden for at vinde 4 kasser fra RawBites!
Rawbites
Der er 12 stk. i hver kasse og de kommer i følgende smagsvarianter:
Coconut, Raw Cacao, Spicy Lemon og Cashew!
Barene er økologiske og indeholder hverken gluten eller laktose!
De er lavet af nødder og frugt og indeholder derfor også kun naturligt frugtsukker!

Jeg håber, at I vil tage godt imod den nye guide!

ebog_rydopidinkrop

Børn og overvægt!

Jeg har længe haft lyst til at forbedre min uddannelse som Slankekonsulent og Kostvejleder med speciale i vægttab!
Nu kom tiden, og jeg er gået i gang med at tage et speciale i Børn og Overvægt!

Jeg elsker at arbejde med børn, de er så lige frem, man får ren besked og ærlig feedback!
Jeg har tidligere arbejdet som frivillig i en gymnastikforening og undervist børn i gymnastik og sjove lege, det var fedt at arbejde med så mange børn og se glæden ved at bevæge sig hos dem!

preview_COLOURBOX6716062

Desværre er problemet med overvægtige børn stærkt stigende!
Hvert femte barn i Danmark er i dag overvægtig og kun to ud af tre børn dyrker den anbefalede motion på ca. 60 min. om dagen!
Det er et stort problem, at der er så mange overvægtige børn!
Det skal vi have gjort noget ved!
Ofte fortsætter problemerne for børnene nemlig ind i voksenlivet…
Ca. 70% af de overvægtige børn vil også være overvægtige som voksne og får utrolig svært ved at slippe de usunde vaner, der er skabt for dem som børn!

Hvis vi skal lykkedes med at skabe et sundere Danmark og undgå livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme osv. i fremtiden, så er vi efter min mening, nødt til at starte ved børnene og deres familier!

Happy young man with boy peeling vegetables in kitchen

Hvis vi får givet en masse sunde vaner videre til vores børn, vil de med stor sandsynlighed leve et sundere liv og give de gode vaner videre til deres børn!

Jeg glæder mig helt vildt til at lære mere om børns energibehov, deres motoriske udvikling, gode motivationsstrategier for børnene, livsstil i familierne osv.

Jeg har allerede nu helt vildt mange ideer til, hvordan jeg vil kunne bruge min nye titel som Konsulent i Process Ernæring med Speciale i Børn og Overvægt!
preview_COLOURBOX4180116

Det skal være sjovt at leve sundt!

/Lærke Mosgaard

 

Snacks uden sukker

I dag handler min video i januar-eventet om sukker!
Sukkerafhængighed er et kæmpe problem for rigtig mange, derfor er det også nødvendigt at sætte fokus på hvad sukker gør ved kroppen, men også hvilke alternativer der ellers er!

Jeg laver ofte selv “sunde” kager/snacks, som er uden sukker!
Én af mine favoritter er denne raw-cake:
BLOG 042Kagen er super nem at lave og tager ingen tid, da den ikke skal bages!

Du skal bruge:
125 g pekannødder og/eller valnødder
150 g dadler
5 spsk. kakaopulver
4 spsk. kokosmel
2 spsk. agavesirup
½ tsk. Salt
Bær el. til pynt

Sådan gør du:
Blend nødderne til groft mel. Tilsæt dadlerne uden sten og blend til massen hænger sammen. Tilsæt kakao, kokosmel, agavesirup og salt. Blend til massen er ensartet, men stadig med struktur. Pres massen ned i en lille form med film eller bagepapir.
Sæt kagen på køl i 1 time. Skær kagen ud i små firkanten og pynt med nødder og kokosmel.

 

Et andet alternativ er produkterne fra ISIS!

isis3

Alle ISIS’ produkter er uden tilsat sukker! Derudover har de også reduceret fedtindholdet, samt tilsat proteiner og kostfibre til mange af produkterne!

ISIS har et hav af produkter, bl.a. saftevand, is, marmelade, ketchup, müsli, marmelade, kagemix osv.

isis2

I dag kan du vinde en lækker samling af deres produkter!
I pakken er følgende:
To bøger om ISIS og en masse lækre opskrifter
En pakke Choko Crunch müsli
En pakke kagecreme
En pakke chokolademousse
En pose Nacho chips
En pose bolcher
Tre plader chokolade
6 Free snack bar

Derudover sponsorerer Billig-Fitness  igen endnu en lækker pakke med træningsudstyr!

Billig Fitness produkter
For at være med i konkurrencen skal du blot skrive en kommentar herunder!
Jeg trækker de to vindere (én til ISIS produkter og én til pakken fra Billig-Fitness) i aften kl. 21.00!

 

Hvorfor dyrke motion?

Motion er godt og sundt, og er ekstremt vigtigt for et vægttab!

Det er bevist, at de overvægtige der taber sig ved en kombination af motion og sund kost, er de overvægtige der bedst bevarer deres vægttab!

Mange oplever at de får lyst til at spise sundere hvis de motionerer, og det er faktisk også lettere at komme i gang med at motionere, hvis man spiser sundt!
20151207_112117000_iOS

Det er ikke kun vigtigt med hård motion som løb, styrketræning osv.
Det er også vigtigt med den daglige motion, såsom cykling til arbejdet, gå en lang tur med familien, tag i svømmehallen med ungerne el. ALT tæller på ”kontoen”!

Den allerbedste motionsform, hvis man vil tabe sig, er en blanding mellem styrketræning og konditionstræning!
Styrketræning giver dig større muskler, og muskler forbrænder mere end fedt, altså vil din forbrænding blive øget i takt med at du øger dine muskler.
Find en motionsform, som gør dig glad, selvom det ofte kommer helt af sig selv…. Når man træner producerer musklerne nemlig et hormon, som sætter gang i en række kemiske processer i kroppen, der løfter humøret!

20140721_074642170_iOS                                      

Konditionstræning, hvor pulsen virkelig skal i vejret, er også super vigtig i et vægttabsforløb!
På samme måde som ved styrketræning, gælder det at jo bedre kondition du er i, jo bedre bliver din forbrænding, især evnen til at forbrænde fedt øges, både når du er i hvile og under træning! 


Motion forebygger også rigtig mange sygdomme som diabetes, hjerte- karsygdomme og kræftsygdomme! Kræftceller lever af celler uden ilt… Når du motionerer giver du dine celler masser af ilt, og dit lymfesystem bliver bedre til at få renset affaldsstoffer ud af kroppen. (Affaldsstoffer i kroppen er med til at gøre dig deprimeret og give smerter i kroppen) Dermed gør motion din krop og dine celler til et mindre attraktivt miljø at være i for kræftceller!
Motion har også en positiv virkning på psykiske sygdomme som f.eks. angst og depression!

 


Så min udfordring i eventet er, at dyrke motion mindst 3 gange om ugen!


Billig-Fitness sponsorerer igen en rigtig fin præmie, som måske kan gøre din træning lidt sjovere!

 


Billig Fitness produkter

For at deltage i konkurrencen om pakken med sjippetorv, maveruller, drikkedunk og fitnessmåtte skal du blot skrive en kommentar herunder dette indlæg!
Vinderen trækkes tilfældigt i aften kl. 21.00.!

 

 

 

 

1 2 3 6