oktober 2014 archive

Hvad serverer du for dine gæster?

I går eftermiddags fik jeg besøg af nogle gode veninder!
Jeg smækkede en hurtig bolledej sammen og bagte nogle lækre cookies til dem!

For mange år siden betød gæster og venindebesøg altid kage og søde sager for mig… Sådan er det ikke længere! Jeg ELSKER at inspirere mine gæster med en sundere udgave af de almindelige hvide boller og den kedelige købekage fra bageren!
Jeg har altid kun fået positive kommentarer på at jeg f.eks. kommer med en sukkerfri kage til et fælles kagebord, eller bager boller uden mel, men med masser af kerner!

Til gengæld har jeg haft mange kunder, som fortæller mig om den dårlige samvittighed og usikkerheden, hvis de vælger at diske op med de sundere sager til fødselsdagen, eller hvis de vælger at takke nej til kagen til forældemødet, eller hjemme hos svigermor.

Husk nu på at det er DIG der bestemmer, det er DIT liv og DIN krop!
Du skal spise et stykke kage, hvis DU har lyst til det, ikke fordi at svigermor har valgt at købe en kage ved bageren!

Næste gang du får gæster, så forsøg dig med disse virkelig lækre boller!

BLOG

Opskrift er simpel:

2 dl. Græskarkerner
2 dl. Solsikkekerner
2 dl. Sesamfrø
2 dl. Skyr
4 æg + 2 hvider
5-6 spsk. HUSK
4 tsk. Bagepulver
1 tsk. Salt

Sådan gør du:
Blend alle kernerne groft. Bland dem med resten af ingredienserne og form til boller. Drys evt. med sesamfrø eller solsikkekerner. Bages ved 160 grader i 20-25 min.

 

 

 

 

Pizzabund af grøntsager

En rigtig god opskrift på en lækker og sund pizzabund er denne opskrift med en bund af broccoli og blomkål:

Bund:
250 g. blomkål
150 g. broccoli
2 æg
150 g. revet ost
1 spsk. oregano
2 spsk. HUSK

Fyld:
Tomatpure
Revet ost
Parmaskinke
Champignon
Peberfrugt
Rucola salat

Sådan gør du:
Riv blomkålen og broccolien fint (evt. på foodprocessor). Rør æg, ost, oregano og HUSK godt sammen med blomkål og broccoli i en skål. Kom grøntsagsdejen ud på en bradepande med bagepapir og fordel dejen godt ud over det hele. Bag bunden i 12-15 min. ved 230 grader, til den er let gylden. Tag pizzaen ud og smør den med tomatpure, drys med ost, tilsæt parmaskinke, champignon, peberfrugt eller hvad du ellers ønsker. Drys med ønskede krydderier. Sæt pizzaen tilbage i ovnen og bag den færdig i ca. 10 min.
Tilsæt til sidst den friske rucola.

BLOG 039

Bunden bliver ikke sprød, som man kender det fra en hvedemelsdej, men den smager virkelig godt og en smart måde at få masser af grøntsager indenbords uden egentlig at bemærke det.. 🙂

En anden mulighed for at få en pizza uden hvedemel, er at købe en LCHF pizzabund, Du kan købe bundene på Lowcarbstore.dk
Jeg bruger selv Lowcarbstore.dk til rigtig mange af mine indkøb og vil med glæde reklamere for dem! De har ofte gode tilbud og har virkelig mange lækre varer på deres side!

Pandekager uden mel og sukker

Pandekager er en af mine yndlings-spise!
Elsker dem både med kødfyld, grøntsagsfyld og som dessert.

Jeg har eksperimenteret med en utal af opskrifter og nogle er bare bedre end andre!

Denne opskrift svigter aldrig, er super nem og kan laves som både søde og “almindelig”:

Opskrift til 6 store pandekager: 

100 g hytteost
3-4 æg + 1-2 ekstra æggehvide
1-2 spsk. HUSK (den grønne)
Krydderier (vaniljepulver, kardemomme, kanel el. til de søde og salt, peber, oregano el. til de almindelige) 
Kokosolie til stegningen

Blend hytteost og æg sammen med en stavblender, så der ingen klumper er. 
Tilføj HUSK og de ønskede krydderier. Steg pandekagerne på en varm pande med kokosolie. 

Jeg har toppet min pandekage med skyr blandet med jordbær, hakkede nødder og friske blåbær.

Velbekomme!

BLOG 027