Hvad serverer du for dine gæster?

I går eftermiddags fik jeg besøg af nogle gode veninder!
Jeg smækkede en hurtig bolledej sammen og bagte nogle lækre cookies til dem!

For mange år siden betød gæster og venindebesøg altid kage og søde sager for mig… Sådan er det ikke længere! Jeg ELSKER at inspirere mine gæster med en sundere udgave af de almindelige hvide boller og den kedelige købekage fra bageren!
Jeg har altid kun fået positive kommentarer på at jeg f.eks. kommer med en sukkerfri kage til et fælles kagebord, eller bager boller uden mel, men med masser af kerner!

Til gengæld har jeg haft mange kunder, som fortæller mig om den dårlige samvittighed og usikkerheden, hvis de vælger at diske op med de sundere sager til fødselsdagen, eller hvis de vælger at takke nej til kagen til forældemødet, eller hjemme hos svigermor.

Husk nu på at det er DIG der bestemmer, det er DIT liv og DIN krop!
Du skal spise et stykke kage, hvis DU har lyst til det, ikke fordi at svigermor har valgt at købe en kage ved bageren!

Næste gang du får gæster, så forsøg dig med disse virkelig lækre boller!

BLOG

Opskrift er simpel:

2 dl. Græskarkerner
2 dl. Solsikkekerner
2 dl. Sesamfrø
2 dl. Skyr
4 æg + 2 hvider
5-6 spsk. HUSK
4 tsk. Bagepulver
1 tsk. Salt

Sådan gør du:
Blend alle kernerne groft. Bland dem med resten af ingredienserne og form til boller. Drys evt. med sesamfrø eller solsikkekerner. Bages ved 160 grader i 20-25 min.

 

 

 

 

7 Comments on Hvad serverer du for dine gæster?

  1. Pernille
    oktober 28, 2014 at 7:32 pm (3 år ago)

    Hej.. jeg skal helt sikkert prøve disse boller. Husk er det den grønne.? Mvh Pernille

    Svar
    • Lærke Mosgaard
      oktober 28, 2014 at 8:31 pm (3 år ago)

      Hej Pernille

      Ja, det er den grønne HUSK jeg bruger 🙂

      Svar
  2. Linette
    oktober 30, 2014 at 8:56 am (3 år ago)

    De ser lækre ud! Hvis man nu gerne vil bruge almindelig mel, er det så samme mængde som HUSK, eller skal der så mere/mindre til? 🙂

    Svar
    • Lærke Mosgaard
      oktober 30, 2014 at 9:22 am (3 år ago)

      Hej Linette

      Tak for din besked.

      Jeg har ikke selv forsøgt mig med alm. mel, men prøv dig frem med mængden af mel, til du får en fugtig, men sammenhængende dej 🙂

      /Lærke

      Svar
  3. Nikita Brodersen
    november 13, 2014 at 9:31 am (3 år ago)

    Hej 🙂

    Jeg er helt vild med dine opskrifter 🙂 !!!

    Håber at det er okay at jeg har delt opskriften med dine boller på Facebook 🙂

    Svar
    • Lærke Mosgaard
      november 13, 2014 at 10:53 am (3 år ago)

      Hej Nikita

      Det er jeg glad for at høre!

      Du er meget velkommen til at dele mine opskrifter! Jeg har nu fået oprettet en “like” knap til facebook, så det bliver endnu nemmere at dele 🙂

      Svar
  4. Anette Jacobsen
    november 17, 2014 at 2:05 am (3 år ago)

    Har bagt dem og de smager super de bliver ikke tørre og kan holde længe i køleskabet og de kan også fryses. Et super godt alternativ til dem dom ikke kan tåle gluten. De boller smager meget bedre ende di rundstykker man køber og det tager ingen tid at lave

    Svar

Leave a Reply