Müslibolle og vitaminboost

En af mine gengangere og yndlings opskrifter er disse lækre müsliboller!
De smager fantastisk, de er meget sundere end almindelig boller eller rundstykker og så er børnene også helt vilde med dem!

BLOG 053

½ liter tempereret vand
1 lille klump gær
1 tsk. Groft salt
1 tsk. Honning
2 dl. Havregryn
1 håndfuld hele græskarkerner
1 håndfuld hele sesamfrø
1 håndfuld hele hørfrø
1 dl. Tørrede tranebær
2 tsk. Kanel
1 tsk. Kardemomme eller vaniljepulver
4-5 dl. Speltmel

Sådan gør du:
Bland vand og gær, rør derefter resten af ingredienserne sammen i en skål. Dæk skålen med et viskestykke og lad den stå i nogle timer eller evt. natten over.
Ælt dejen færdig, tilsæt evt. mere speltmel for at få dejen til at hænge bedre sammen. Dejen skal ikke være for fast, den skal forblive klæbrig.
Form dejen (med en ske, hvis dejen er meget våd) til ca. 8 boller.
Bages i ovnen ved 160 grader til de er gyldne og har fået sprød skorpe (en god halv time ca.)

Jeg nød min bolle sammen med en lækker juice, sprængfyldt med masser af gode vitaminer, som især er tiltrængt kroppen i denne mørke og kolde tid…

BLOG 052Juicen indeholer:
Æble
Appelsin
Citron
Gulbede
Gulerødder
Broccoli
Ingefær

 

Glæd jer, inden længe kommer der en giveaway i samarbejde med den lækre netshop LowCarbStore ! 


 

Leave a Reply