februar 2015 archive

WEEKEND MED AFSLAPNING OG NÆRVÆR I RØNBJERG

 

Jeg og min familie er så heldige, at vi skal teste et ophold i Rønbjerg Feriecenter i samarbejde med Testfamilien.

Vi glæder os alle sammen helt vildt til en weekend fyldt med afslapning, nærvær og selvfølgelig masser af bad, leg og hygge!

Ungerne modtog i sidste uge en rigtig fin goodiebag og et lille brev om, at de glæder sig til at se os i den første weekend i marts!

Billedet viser vist tydeligt, hvor meget de glæder sig? 🙂

20150220_164633105_iOS

I kan læse min fulde anmeldelse af Dayz Resort -Rønbjerg Feriecenter her på bloggen efter vores ophold!

Hvis I selv skulle få lyst til at booke et ophold, så har I nu muligheden for at benytte denne rabatkode: “Testfamilien” og få 10% på jeres ophold! (koden gælder resten af 2015!)

 

 

UPERFEKT CHRISTIAN BITZ

Tirsdag aften var jeg til foredrag med Christian Bitz i kantineen på den lokale skole.
Det var en super god aften, og selvom der for mig ikke var meget nyt i hans foredrag, var det alligevel en rigtig god aften!

Hans foredrag var både fyldt med humor, inspiration, viden og var også meget personligt!

Han talte meget om, at vi alle sammen skal lære at prioritere hvad der er vigtigt for os, vi skal være mere realistiske, droppe andres forventninger og være lidt mere egoistiske. (nok især kvinderne) Det er vigtigt at prioritere og være realistisk i ens liv, da man ikke kan det hele på én gang!

Han opfordrede alle til at hæve sit bundniveau og måske sænke sit topniveau i forhold til sundhed. Det er ikke realistisk at have et 100% sundt liv altid, så vil de fleste opleve nedture, hvor man er helt nede og skrabe bunden… Så er det bedre at leve 75% sundt hele livet igennem. Vi skal væk fra tanken ”Alt eller intet”.
Flere er dem der var mødt op til foredraget spurgte ind til motivation, hvad der kan motivere folk for et vægttab og ikke mindst hvordan man kan holde motivationen. Som også jeg selv har erfaret, så er det at stå til ansvar for nogen i et vægttabsforløb super motiverende! Og endnu mere motiverende er det at have et helt TV-hold i ryggen, som hans deltagere netop har haft det i Bitz store kur. Derfor er det også en super god ide at deltage i vægttabs gruppeforløb, hvor man både står til ansvar over for den kostvejleder der har forløbet, men også de andre deltagere.

Børn og sund mad blev der også talt meget om. Christian Bitz gav et klart billede af at hans børn får sund mad som en del af en god og sund opdragelse. Som han sagde ”det er vores pligt som gode forældre, at lære vores børn at spise sund mad”, og jeg giver ham ret!

Vi skal lære vores børn (og os selv) at få lyst til at lave og spise lækker og sund mad! Det er vores opgave, at give de gode vaner videre til vores børn!

Når det så er sagt, så lagde han ikke skjul på at han selv og børnene selvfølgelig også spiser en pizza fra pizzariet en gang imellem og spiser Nutella på brødet! Det sker der absolut heller ikke noget ved, så længe vi bare stadig væk lever sundt resten af tiden!

Jeg kan klart anbefale at nyde en aften i selskab med (den uperfekte?) Hr. Bitz!