Børnetræning!

For et par dage siden var jeg inviteret op i min søns 1. klasse, da de havde fået nys om min ”I form før jul” julekalender, og godt kunne tænke sig lidt morgengymnastik til ungerne!

Jeg var selvfølgelig klar på ideen, jeg elsker generelt ideen om at inddrage børnene i træningen, så det kan blive til en fælles ting i familien!
Min egen søn er (desværre) ret glad for hans Ipad og hans PlayStation, men når vi får lokket ham med til lidt træning, en løbe- eller cykeltur rundt om søen el., så elsker han det og han bliver altid i godt humør!

Jeg fik fortalt børnene lidt om julekalenderen og ideen med den, flere af dem kendte den allerede og lavede tit dagens øvelse sammen med familien derhjemme!
20151210_073522200_iOS

Alle børnene var meget engageret i øvelserne og prøvede det bedste de havde lært for at lave dem korrekt og med god fart på! 😀

Vi kom igennem squats, burpees, mavebøjninger og planken! Faktisk havde flere af børnene, inklusiv mine egne to børn, ofte plankekonkurrencer med forældrene derhjemme og plankeøvelsen blev dagens lektie fra deres dansklærer!
20151210_073013383_iOS

Der var ingen tvivl om at alle børnene i 1.B havde en fest den morgen! De svedte, pustede, pjattede og grinte i al den tid jeg var der, det var fedt at være med til!
20151210_073318818_iOS
Jeg er overbevist om, at mange af os forældre godt kan glemme at inddrage børnene i vores aktive liv! Vi er mange der går op i at få dyrket motion, blive stærke, spise sundt osv., men hvad med vores børn? Får vi givet de gode vaner videre til dem på en god måde? De skal naturligvis have lov til at være børn, de skal lege, se TV og spille på Ipad, men det er også nu, at vi skal give de gode vaner videre til dem! Hvis vi kan få inddraget børnene i den daglige træning, om det er løb, cykling, svømning eller træning hjemme i stuen er egentlig lige meget. Børnene er med på deres præmisser, men det vigtigste er, at de er med!
Træning1
Det er altid sjovere at dyrke motion når man er flere, så tag din datter eller søn under armen næste gang du skal ud at forbrænde gårsdagens julefrokost!
Når du dyrker motion med andre giver det en følelse af fællesskab, og motion giver dig en helt naturlig form for glæde, what’s not to like? 😉

Her til sidst vil jeg lige sende Tradium – Teknisk Designer klassen en særlig juletanke..
De følger trofast med i min julekalender og laver øvelserne sammen i klassen hver morgen,
det er godt fællesskab og giver godt julehumør, sådan! 🙂

 

Leave a Reply