Juicekur fra Living Superfood

For noget tid siden testede jeg en juicekur fra et andet firma, det var en stor udfordring for mig, da det var rene grøntsagsjuice… -så jeg lovede mig selv, at jeg også skulle prøve en juicekur med blandet frugt og grønt!

Living Superfood var så venlige at sponsorere en 3- dages juicekur, tak for det! 

Jeg modtog en rigtig fin vejledning, som kort og godt beskriver hvordan man forbereder sig bedst på juicekuren og hvordan man får mest muligt ud af juicekuren!

Living Superfood har flere forskellige slags juicekure, jeg valgte den de kalder ”3-dages øko juicekur med supper”, se mere om juicekuren her

orange juice

Juicekuren består af et ingefær/citron shot tidligt om morgenen, en mandel/chiadrik lidt senere på morgenen (tre forskellige varianter med aronia, hvedegræs og havtorn), en gul juice om formiddagen med gulerod, appelsin, rød peber, havtorn og frisk gurkemeje, en tomatsuppe til frokost, en grøn juice efter frokost med agurk, kålrabi, æble, broccoli, citron, hvedegræsjuice, bladselleri og spinat, en rød juice inden aftensmaden med gulerod, rødbede, æble, aronia og ingefær, en lækker hokkaidosuppe til aftensmaden og en smoothie som ”natmad” med mandelmælk, mandler, banan, grønkål, hvedegræsjuice, chiafrø, vanilje og himalayasalt.

grøn smoothie

Ligesom ved min forrige juicekur, så overrasker det mig, at jeg ikke følte mere sult under juicekuren end jeg gjorde!
Hver juice mætter godt og især mandel/chiadrikken og suppen redder hele dagen! Ved at drikke en tyk drik og spise en suppe føler man virkelig, at man får ”rigtig mad”! -Jeg savnede ikke at spise rigtig mad!

Det var naturligvis en udfordring at komme igennem de tre dage på juicekuren, når resten af familien spiste aftensmad, eller når naboen kom forbi med nybagte boller, så var det ikke helt nemt, men det var en fed udfordring at give sig selv og jeg kunne mærke på min krop, at den havde rigtig godt af det!

Living Superfood laver deres produkter i en slowjuicer og det hele er 100% økologisk! Alle deres juice er lavet efter 80/20 princippet, altså 80% grønt og 20% frugt! (Mange andre juicekure indeholder alt for meget frugt!)
Deres produkter nedfryses lige efter produktionen, så man modtager altså produkterne på frost!
Det er RET smart! På den måde kan alle i hele landet bestille fra Living Superfood og du kan helt selv bestemme hvornår du ønsker at starte din juicekur op!

En juicekur skal i mine øjne ikke bruges som en decideret slankekur, men brug det hellere som en god udrensning af kroppen eller en quickstart mod et sundere liv!

Jeg vil varmt anbefale jer at prøve en juicekur fra Living Superfood, der er kælet for smagsdetaljerne i hver drik og man er ikke i tvivl om at det kvalitetsvarer!

Husk at du også kan bestille lækre ingefær shot med gurkemeje hos Living Superfood, de er STÆRKT vanedannede… 

20160103_095645000_iOS

Leave a Reply