Archive of ‘Opskrifter’ category

Mine favorit pandekager

Pandekager er en af mine helt store favoritter!
I dag er det pandekagens dag, derfor vil jeg dele de bedste pandekageopskrifter med jer alle!
Pandekager behøver nemlig ikke altid være usunde, fyldt med hvidt mel og sukker…

PANDEKAGER TIL MORGENMAD:

(8-10 stk.)

4 æg
250 g. hytteost
2 spsk. HUSK
1 tsk. ren vaniljepulver
1/2 tsk. kardemommepulver
Revet skal af 1/2 øko-citron

Topping: Bær, skyr, nødder

BLOG 027

Sådan gør du:
Blend æg og hytteost, så klumperne forsvinder. Tilsæt resten af ingredienserne og blend igen. Steg pandekagerne på en varm pande, de skal være lidt tykke i det.

Toppingen kan varieres, men mos evt. lidt bær i din skyr sammen med lidt vaniljepulver og top med hakkede nødder.

MADPANDEKAGER:

(7-8 stk.)

250 g hytteost
4 æg
45 g fuldkornsspeltmel
1½ dl mælk
15 g chiafrø

Pandekager

Sådan gør du: Bland hytteost, æg og mælk sammen. Blend med en stavblender, til der ikke er flere klumper fra hytteosten. Tilsæt så melet og pisk til du har en dej klumper. Tilsæt til sidst chiafrøene. Steg pandekagerne på en varm pande med lidt olie. (sørg for at de er brune og sprøde inden de vendes, ellers kan de godt falde lidt fra hinanden)

Fyldet kan varieres med vegetarfyld, kødfyld, laks/spinat, eller hvad du nu er mest til 🙂

 

DESSERTPANDEKAGER:

1 dl. havregryn
3-4 æg
1/2 tsk. bagepulver
2 bananer
Kanel, vaniljepulver, kardemomme el.

Topping: Brug evt. bananskiver, kokosmel, proteinnutella, eller gør dem mere friske med bær i stedet.

20150607_082821000_iOS 20160313_090940000_iOSSådan gør du:

Bananerne moses og de andre ingredienser tilsættes!
Pandekagerne kan krydres lidt med enten kanel, kardemomme eller vaniljepulver.
Steg dem på en pande med kokosolie eller smør, lav dem små og tykke.

 

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED PANDEKAGEDAGEN, HUSK AT BØRNENE SAGTENS KAN VÆRE MED TIL AT LAVE PANDEKAGERNE! 😀

Bagværk med et lille twist af jul…..

Jeg er lidt en sucker for julen..
Jeg elsker stemningen, maden, krydderierne, hyggen, julemusikken, julepynt osv.
Der er en lille måned til, at jeg vil tillade mig selv at gå jule-amok, men indtil da kan man sagtens hygge sig med lækkert bagværk med et lille twist af jul…
Begge opskrifter er meget velegnet til ungernes madpakker og kan sagtens fryses ned!

Müsliboller er en genganger hjemme hos os, de bliver bagt igennem hele året og alle i huset elsker dem!musliboller Opskrift på müsliboller:

1 pakke gær blandes i 1 liter vand.
Bland 2 dl. havregryn i sammen med 2 håndfulde græskarkerner, 2 håndfulde sesamfrø, 2 håndfulde hørfrø, 2 dl. tranebær, lidt salt, 2 tsk. honning, 2 tsk. kanel, 1 tsk. kardemomme og ca. 7 dl. fuldkornsspeltmel.
Lad dejen hæve natten over eller i nogle timer.
Tilsæt så lidt ekstra mel til dejen, men ikke for meget, dejen skal være våd og bollerne formes en ske.
Bollerne bages i ovnen ved 180 grader i ca. 20-30 min.
De er super lækre lune med en klat smør på!

En anden klassiker i vores hjem, som også kan bruges som et sundere alternativ til en kage, eller en lækker boller i madpakken om fredagen er kanelsnurrer:

kanelsnurrer

Opskrift på kanelsnurrer:

Lun ca. 1,5 dl. vand og 1,5 dl. mælk op i en gryde og tilsæt ca. 35 g. gær.
Tilsæt 1 æg, lidt salt og ca. 500 g. fuldkornsspeltmel. Ælt dejen godt sammen og tilsæt til sidst ca. 30 g. blødt smør, ælt det godt ind i dejen. Lad dejen hæve i ca. 1,5 time.
Imens dejen hæver laver du kanelcremen:
Kom ca. 15 dadler uden sten i en minihakker sammen med 2,5 spsk. kanel, 1,5 tsk. kardemomme, 30 g. smør eller kokosolie og lidt salt. Hvis cremen bliver for fast/tør, kan du tilføje lidt vand.
Når dejen er hævet ruller du den ud i en rektangel, smør kanelcremen ud over hele dejen. Fold 1/3 af dejen ind mod midten og derefter den sidste 1/3 del over igen. Rul så dejen ud igen og skær den i strimler på ca. 2 cm. Sno dejen rundt om sig selv og pres den lidt flad inden du lægger den på en bageplade med bagepapir (forsøg at få enderne til at være nederst mod bagepapiret).
Lad dem efterhæve i ca. 15 min,
Kanelsnurrerne pensles med 1 æg eller mælk og bages i ovnen ved ca. 210 grader i 20 min., eller til de er gyldne på toppen.
Kanelsnurrer spises gerne lune og de behøver ikke smør eller andet pålæg!

Rigtig god fornøjelse med bagningen og ventetiden indtil julen for alvor kan komme i gang!

 

 

Madpakke uden rugbrød

For en uges tid siden rottede mine to børn sig sammen….
De blev enige om, at de ikke gad rugbrødsmadder i madpakken mere!
(Jeg kan faktisk godt forstå dem…)

Det kræver lidt mere fantasi og lidt mere hjemmebag, når rugbrød pludselig er et no go i madpakken….

Vi havde en hel pakke rugbrød, som jeg tryllede om til rugbrødschips, det elsker begge børn nemlig!
Rugbrødschips er ret nemt at lave og det er en rigtig fin lille snack til madpakken!

Opskriften får du her:

20160901_122030249_iOS
Skær rugbrødet ud i firkanter (så er de nemmere at skære tyndere), del rugbrødet på midten, så skiverne bliver tyndere.
Læg rugbrødsstykkerne på en bageplade med bagepapir, pensel stykkerne med lidt olie og drys med groft salt.
Bag chipsene i ovnen ved 180 grader i ca. 15 min. (til de er gyldne og sprøde)

En anden klassiker til madpakken er pølsehorn!
Det elsker de fleste børn og de kan sagtens laves med groft brød, så de mætter rigtig godt og er lidt sundere end de helt hvide pølsebrød mange laver…

Denne opskrift er den bedste jeg har brugt indtil videre og ungerne er vilde med dem:

20160901_122221181_iOS

Lun 3,5 dl mælk med 25 g. smør og bland ca. 30 g. gær i.
Tilsæt 1 tsk. salt og rør gæren godt ud.
Tilsæt 250 g. rugmel og 250 groft speltmel.
Tilsæt ca. 1-1,5 dl. kerner (jeg brugte hørfrø og solsikkekerner)
Og ælt det hele godt sammen.
(dejen skal forblive lidt fugtig i det)
Lad dejen hæve i ca. 25-30 min.
Rul så dejen ud som en pizza og skær “pizza slices” ud, smør lidt ketchup på hvert stykke og rul pølserne ind i dejen.
Lad pølsehornene efterhæve i ca. 15 min.
Pensel dem med æg eller mælk og drys evt. med lidt kerner el.
Bag dem i ovnen ved 210 grader i ca. 10-12 min.

 

 

Jeg har planer om at prøve en masse nye madpakke-opskrifter af, så følg med her på bloggen og på min Instagram profil, hvor alle opskrifterne vil komme på!

 

 

10 simple råd

Rigtig mange af os vil gerne leve et sundere liv, men det kan også være svært at jonglere rundt i alle de forskellige sundheds-trends vi bliver bombaderet med!

Skal du spise kød, eller er det bedst at blive vegetar?
Skal du holde dig fra brød, eller har du brug for brød?
Er juicekuren noget for dig?
Ingen af os er ens, derfor er der heller ikke nogen sundheds-trend der passer til os alle!
Det handler om at finde en livsstil, som passer til lige netop DIG!
Det er kun DIG der kan mærke, hvad der er bedst for DIG!

På trods af det, vil jeg gerne dele 10 gode råd, som jeg mener kan hjælpe alle til at leve et sundere liv:

  1. Planlægning:
    Planlæg din dag og dine måltider hver dag!
    Hvis du planlægger dine måltider på forhånd, er det nemmere at holde sig til den sunde udgave!
  2. Motion for dig:
    Find den motionsform, som passer bedst til dig!
    Når først du har fundet en motionsform, som gør dig glad og godt tilpas, går der ikke længe, før du til sidst bliver helt afhængig af at få motioneret flere gange om ugen! sportsact2(Køb motionsudstyr på min webshop her)
  3. Spis ren mad:
    Hold dig fra forarbejdet mad! Spis mad der er så ren som mulig – altså madvarer uden en lang ingrediensliste og uden for mange e-numre!
  4. Drik vand:
    Erstat din saftevand/sodavand/juice el. med ren vand!
    Vand kan gøre underværker for både krop, sind, hud og hår!
    20160402_100959481_iOS(Køb de fede vandflasker fra Retap på min webshop her)
  5. Madplaner:
    Lav madplaner – så sparer du både penge, tid og garanteret også kalorier!
  6. Sov godt:
    Sørg for at få søvn nok! Vi skal gerne sove ca. 8 timer i døgnet!
    Får du ikke søvn nok, kan det have stor indflydelse på din lyst til søde og fede sager!
  7. Drop sukkeret:
    Skær ned på dit sukkerindtag – eller drop det helt!
    Sukker gør dig i det lange løb kun træt, dvask og usund!
    nutella(Køb flere forskellige sundere snacks på min webshop her)
  8. Eat the rainbow:
    Spis mad i mange forskellige farver! Jo mere mad du spiser i mange forskellige farver (frugt og grønt) jo sundere bliver din tallerken!
  9. Sluk skærmen:
    Skær ned på tiden foran fjernsynet, Ipad’en, computeren osv.
    På den måde får du mere tid til at dyrke motion, lave mad, være sammen med din familie og venner og måske også mere tid til at sove! 🙂
  10. Stol på dig selv:
    Lav aftaler med dig selv – og hold dem!
    Forstil dig at du laver en aftale med din bedste veninde, den vil du gøre alt i verden for at overholde! Når vi laver aftaler med os selv, bryder vi dem ofte… – Vi svigter os selv og til sidst stoler vi slet ikke på os selv…. Stol på at du kan overholde en aftale med dig selv – du skal være din egen bedste ven!
Har du brug for mere viden og inspiration til det sunde liv, så kan du downloade min kostguide for kun 49,95,- læs mere om kostguiden her
God fornøjelse med dit sunde liv! 🙂

 

 

Min nye kostguide

Stolt kan jeg præsentere mit nyeste projekt, nemlig min nye kostguide!

Kostguiden er hovedsageligt lavet til dem, som har brug for lidt hjælp og inspiration til at leve et sundere liv!

Guiden er ikke et kostprogram, hvor du skal følge en fast kostplan!
Jeg tror ikke på at faste og strikse kostprogrammer er vejen frem for et sundere liv og et evt. vægttab!
Hvis man sætter sin kost i faste rammer, udregner kalorier og vejer maden for hvert måltid, vil du måske kunne tabe dig hurtigt, men du gør maden til noget unaturligt og det er ikke en holdbar livsstil i længden!
For mig handler det meget om at finde en vej, som er holdbar i længden, så man kan leve sundt, men naturligt, resten af livet!

I kostguiden beskriver jeg også min egen livsstil, hvilke fødevarer jeg selv holder mig meget til og hvorfor.

Hvis du har brug for inspiration til sunde opskrifter, har jeg også delt et par af mine yndlingsopskrifter med jer i kostguiden!
(Jeg arbejder på at udgive en stor samling med de bedste opskrifter senere)

Du kan købe kostguiden for kun 49,95,- her, dermed er du også med til at støtte mig, så det er muligt for mig at lave endnu flere projekter (også flere gratis events på Facebook)!

Som en ekstra bonus får alle der køber min kostguide inden d. 01.04. muligheden for at vinde 4 kasser fra RawBites!
Rawbites
Der er 12 stk. i hver kasse og de kommer i følgende smagsvarianter:
Coconut, Raw Cacao, Spicy Lemon og Cashew!
Barene er økologiske og indeholder hverken gluten eller laktose!
De er lavet af nødder og frugt og indeholder derfor også kun naturligt frugtsukker!

Jeg håber, at I vil tage godt imod den nye guide!

ebog_rydopidinkrop

Børn og overvægt!

Jeg har længe haft lyst til at forbedre min uddannelse som Slankekonsulent og Kostvejleder med speciale i vægttab!
Nu kom tiden, og jeg er gået i gang med at tage et speciale i Børn og Overvægt!

Jeg elsker at arbejde med børn, de er så lige frem, man får ren besked og ærlig feedback!
Jeg har tidligere arbejdet som frivillig i en gymnastikforening og undervist børn i gymnastik og sjove lege, det var fedt at arbejde med så mange børn og se glæden ved at bevæge sig hos dem!

preview_COLOURBOX6716062

Desværre er problemet med overvægtige børn stærkt stigende!
Hvert femte barn i Danmark er i dag overvægtig og kun to ud af tre børn dyrker den anbefalede motion på ca. 60 min. om dagen!
Det er et stort problem, at der er så mange overvægtige børn!
Det skal vi have gjort noget ved!
Ofte fortsætter problemerne for børnene nemlig ind i voksenlivet…
Ca. 70% af de overvægtige børn vil også være overvægtige som voksne og får utrolig svært ved at slippe de usunde vaner, der er skabt for dem som børn!

Hvis vi skal lykkedes med at skabe et sundere Danmark og undgå livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme osv. i fremtiden, så er vi efter min mening, nødt til at starte ved børnene og deres familier!

Happy young man with boy peeling vegetables in kitchen

Hvis vi får givet en masse sunde vaner videre til vores børn, vil de med stor sandsynlighed leve et sundere liv og give de gode vaner videre til deres børn!

Jeg glæder mig helt vildt til at lære mere om børns energibehov, deres motoriske udvikling, gode motivationsstrategier for børnene, livsstil i familierne osv.

Jeg har allerede nu helt vildt mange ideer til, hvordan jeg vil kunne bruge min nye titel som Konsulent i Process Ernæring med Speciale i Børn og Overvægt!
preview_COLOURBOX4180116

Det skal være sjovt at leve sundt!

/Lærke Mosgaard

 

4. søndag i advent

Bare 4 dage tilbage til jul og nu skal det sidste lys i adventskransen tændes!
Denne sidste søndag i advent kan du vinde et 12-ugers online gruppeforløb hos mig! Forløbet starter op i uge 8 og løber til og med uge 19!
Forløbet foregår i en lukket gruppe på Facebook, så alle kan være med, uanset hvor i landet du bor!
Læs mere om forløbet her!

For at give dig den helt perfekte start på forløbet, har Løbeshop.dk lagt en hel ”Craft Vinterpakke” med i præmien!
Sættet indeholder en vind- og vandtæt løbejakke, et par varme løbetights og en isolerende trøje og fåes til både herrer og damer!

vinterpakke-vendt

Så hvis du har et ønske om at tabe dig nogle kilo, komme i bedre form, eller ”bare” komme lidt sundere igennem 2016, skal du gå ind på min Facebook side, svare på konkurrencens spørgsmål, så er du med i udtrækningen om et 12-ugers forløb + en lækker ”Craft Vinterpakke” sponsoreret af Løbehop.dk!

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul!

/Lærke Mosgaard
(Pssst… Husk at være med på de sidste par dage i min julekalender ”I form før jul”, jeg kan godt røbe at videoen d. 24.12. bliver lidt længere end normal………)

 

 

3. Søndag i advent

Så er vi over halvvejs, kun 11 dage tilbage til juleaften!….

Min julekalender ”I form før jul” er stadig i fuld sving, og du kan stadig nå at hoppe med, selvom du måske ikke er kommet i gang endnu….

Denne søndag kan du vinde en virkelig lækker færdig måltidspakke fra SundTakeAway, nemlig en Slankepakke til en hel uge!

Maden fra SundTakeAway er klar til at blive spist, du skal ikke selv i gang med at tilberede, snitte eller skrælle noget som helst! (Enkelte retter skal dog lige varmes op)

Slankepakken indeholder morgenmad, middagsmad, aftensmad og to mellemmåltider til hver dag i en hel uge.
Pakken er lavet ud fra et kalorieindtag på mellem 1200 – 1800 kalorier.

SundTakeAway leverer mad ud flere gange om ugen, noget af maden kører de selv ud, ellers bliver det sendt i termokasser med is fra Post Danmark.

sundtakeaway1
Jeg synes selv at SundTakeAway er et genialt koncept!
Rigtig mange af os vil gerne leve sundt, men tiden er altid en udfordring!
Det tager tid at lave madplaner, handle ind, få snittet grøntsager osv…. Men med en måltidskasse fra SundTakeAway har du maden klar til hele ugen, uden selv at skulle planlægge indkøb og stå i køkkenet i flere timer….
SundTakeAway’s hjemmeside kan du se eksempler på deres menuplaner, du kan også læse mere om ”Detox Juice” og ”Familiens hverdagsmad”, som de også tilbyder!

Gå ind på min facebook side og svar på spørgsmålet, så er du med i konkurrencen om den lækre Slankepakke fra SundTakeAway!
Vinderen trækkes tilfældigt i aften kl. 21.00 og kontaktes direkte derefter!

Glædelig 3. søndag i advent!

/Lærke Mosgaard

Juleguf med god samvittighed!

Juleguf med god samvittighed….???
“Jamen så er det jo ikke juleguf”, vil mange sikkert mene….

Som udgangspunkt er jeg enig og mener ikke, at man skal lave æbleskiver ud af fuldkornsmel eller lave risengrøden af brune ris. En gang i mellem skal man bare spise det som det er! Så kan man måske vælge kun at spise to æbleskiver og en lille portion risengrød, fremfor en halv pose æbleskiver og en kæmpe portion risengrød med en ordentlig smørklat og kanelsukker så grøden knaser…..

MEN…..

Hvis du kan lave juleguf, som stadig smager fantastisk, og som samtidig er lidt sundere, så er det da bare med at vælge den opskrift fremfor en anden!

Her får I én af mine absolut bedste juleopskrifter, som jeg laver hvert år!
Jeg lover, at de smager fuldstændig fantastisk og er akkurat lige så godt som de gammeldags havregrynskugler!

20140809_190556839_iOSHavregrynskugler:

160 g dadler uden sten

80 g mandler

50 g kokosmel (+ lidt ekstra til at rulle kuglerne i)

50 g havregryn (+ lidt ekstra til at rulle kuglerne i)

30 g. ren kakao (uden sukker!)

Lidt vand, appelsinsaft el.

Sådan gør du:
Hak dadler og mandler sammen til en masse, brug en foodprocessor eller minihakker.
Tilsæt lidt vand, appelsinsaft el. for at få massen til at hænge godt sammen.
Bland så kokosmel, havregryn og kakao i.
Tilsæt evt. lidt ekstra væske.
Rul kugler og tril dem i havregryn eller kokosmel.
Kuglerne opbevares på køl, og smager faktisk bedst koldt!

Rigtig god fornøjelse og glædeligt jul!

/Lærke Mosgaard

1. Søndag i advent

Så blev det endelig 1. søndag i advent og nu kan julehyggen endelig begynde at sprede sig for alvor!

Jeg er glad for at skyde min adventskonkurrence i gang med en lækker præmie fra Guldsmedgaard!

20151019_133915000_iOS

Guldsmedgaard er en familie virksomhed, som ligger lidt udenfor Hobro.
Firmaet leverer måltidskasser til et afgrænset område i Midt- Nord- og Østjylland.
Man kan frit vælge imellem “Den grønne kasse”, “Leve kassen” og sidst men ikke mindst “Fitness kassen” som jeg laver opskrifterne til!

Vores familie får hver uge leveret en måltidskasse fra Guldsmedgaard!
Det giver dyrebar tid i familien, når vi ikke skal lave madplaner, indkøbslister og handle ind til ugens aftensmad! Der er mindre stress i hverdagen og det giver bedre tid til at involvere børnene i selve madlavningen!

Hvis du bliver den heldige vinder af en valgfri måltidskasse, skal du bo i Guldsmedgaards leveringsområde eller selv kunne afhente kassen hos Guldsmedgaard!
Hvis du ikke har mulighed for nogen af delene, synes jeg alligevel at du skal deltage i konkurrencen, du kunne give måltidskassen videre til en ven eller famliie, eller måske en helt tilfældig fremmede? Det ville være god julekarma! 😀

Hop ind på min facebook side og deltag i konkurrencen!

Følger du mig på bloggen, er du sikker på at du ikke går glip af næste uges adventskonkurrence, som bestemt bliver værd at følge med for!!!

Rigtig god 1. søndag i advent til jer alle sammen!

/Lærke Mosgaard

 

1 2 3 4