Archive of ‘Opskrifter’ category

Har du modet til at bryde ud af den usunde vej?

Jeg synes, at det er tankevækkende at rigtig mange af mine forløbsdeltagere ser det som en stor udfordring at der ofte bliver serveret rundstykker, kage osv. på arbejdspladsen.

Mange arbejdspladser har en brød/kage ordning, hvor man skiftes til at tage brød og/eller kage med. Det giver hygge og en form for sammenhold, når man mødes rundt om bordet hver fredag til et rundstykke og en kage.

Men hvorfor er det egentlig at vi alle sammen tager rundstykker og kage med???
-Er det fordi at alle de andre gør det?
-Er det fordi at det er det der smager bedst?
-Er det fordi at det er det de andre forventer?

Hvis du i virkeligheden mest af alt har lyst til noget andet end et “tomt” rundstykke og en fed kage, så gør noget andet!
Udfordre dig selv og dine kollegaer med nye vaner!
Prøv at bage boller med “gods i”!
Bag en kage uden sukker!
Lav en lækker morgenskyr med bær og müsli, eller hvad du nu har lyst til!

20150613_132048000_iOS

Øv dig i at være ligeglad med hvad du TROR andre forventer!

Jeg har også en fredagsordning på min arbejdsplads, hvor vi skiftes til at tage noget med.
Fordi jeg er kostvejleder, falder snakken mellem os kollegaer naturligt på det sunde liv, derfor er det måske også kommet nemmere, at vi ikke nødvendigvis har rundstykker og kage med om fredagen.. Den har både stået på friskpresset juice, grove müsliboller, kage uden sukker, helt almindelig rundstykker og hjemmelavet smoothies!
Der skal være plads til det hele!

20150902_090421000_iOS

Hvis du også står overfor gerne at ville tabe dig og leve et sundere liv, men ser en kage/brød ordning på arbejdspladsen som én af de store udfordringer, så bryd ud af cirklen, ofte er der bare én der skal starte med at tage andet end det “man plejer” med!

Prøv evt. at bage disse lækre kerneboller uden hvedemel, men fyldt med kerner:

1 dl. græskarkerner

1 dl. solsikkekerner

1 dl. sesamfrø

1 dl. skyr

2 æg + 2 hvider

3 spsk. HUSK

2 tsk. bagepulver

1 tsk. salt

Blend alle kerner groft, bland dem med resten af ingredienserne og form dejen til boller (dejen er meget våd). Drys evt. bollerne med semsafrø, solsikkekerner el. Bag dem ved 160 grader i ca. 25 min.

20150827_061045000_iOS

 

God fornøjelse og velbekomme!

/Lærke Mosgaard

 

 

 

 

Skal du have ryddet op i din krop?

-Så skulle du overveje at hoppe med på et af mine nye forløb, som starter i efteråret!

12 UGERS ONLINE GRUPPEFORLØB

I uge 37 starter jeg et nyt 12-ugers online gruppeforløb op!
Forløbet foregår hovedsageligt i en lukket gruppe på Facebook, men indeholder også fri mail korrespondance igennem hele forløbet!
Forløbet indeholder nye udfordringer hver uge, en masse ny viden om fx motion, proteiner, fedt, sukker osv. og en ny træningsplan hver uge!
Du vil modtage en personlig online mappe, samt en masse lækre opskrifter!
Hver uge samler jeg vægt og mål ind for gruppen og kårer ugens taber!

8 DAGES ONLINE GRUPPEFORLØB

I uge 44 starter jeg et nyt 8-dages forløb op!
Forløbet er en kickstart til at få ryddet op i din krop!
Du vil i løbet af de 8 dage modtage en ny udfordring hver dag, som vil styrke din krop både fysisk og psykisk…
I dette forløb vil du også få viden om emnerne som fx søvn, sukker og kulhydrater + modtage en mindre mappe med lækre opskrifter!

Tilmelding foregår på mail: rydopidinkrop@kostvejledning-lm.dk
Hvor alle spørgsmål også er meget velkommen!

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

20150727_061410000_iOS

/Lærke Mosgaard

 

Kanel og æbler

Kanel og æbler kan sammen gøre underværker i morgenskyren, eller som en eftermiddagssnack!

 

20150617_132615000_iOS

KANEL
Kanel har rigtig mange gode egenskaber, og man skal altså ikke være så bange for at spise kanel, hvis man, som langt de fleste, nøjes med at indtage kanel i mindre mængder og et par gange ind i mellem og ikke dagligt.
Kanel har en positiv indvirkning på vores blodsukker, så det er en rigtig god ide at bruge kanel som krydderi i en eftermiddagssnack, hvor du måske ellers plejer at indtage noget sødt, som får dit blodsukker til at stige og falde hurtigt.
Kanel har også en mild blodfortyndende effekt og kan sænke blodets indhold af LDL (det “lede” kolesterol”)

20150617_132622000_iOS

ÆBLER
Æbler er FYLDT med gode nærringsstoffer og vitaminer!
Det gamle ordsprog “an apple a day keeps the doctor away” er ikke helt ved siden af!
Æbler indeholder nemlig mineraler der er vigtige for vores immunforsvar, stofskifte og nervesystemet.
Æbler indeholder et plantestof der kan bekæmpe kræftceller og så indeholder de pektin, som er med til at sænke kolesterolindholdet i blodet og som øger de gode tarmbakterier, der er med til at give en god fordøjelse.

Squashpasta salat, en ren vinder til sommerens grillmad!

Jeg elsker sommeren, jeg elsker solen, varmen, at børnene kan lege udenfor i stedet for at sidde med hovedet i en Ipad eller fjernsynet, at kunne grille og spise lækker mad udenfor i haven! (Men HEY -hvor bliver den sommer egentlig lige af???)

NÅ, vi har da haft et par enkelte gode sommer-agtige dage, og de er da også blevet nydt i fulde drag herhjemme!
Jeg har fået afprøvet nye opskrifter og har allerede nu fået mig en ny sommerfavorit, nemlig squashpasta-salaten:

20150515_164357798_iOSDen er super simpel at lave, men smager og ser ud som en drøm!

Skræl squash ud i lange strimler og drys dem med salt, lad det trække lidt inden du koger dem i et par min. Lad dem dryppe godt af inden du blander med tomater i halve og ristet serranoskinke! Du kan evt. også toppe med ristede pinjekerner, græskarkerner el.

God sommer til jer alle! (De SIGER at den kommer i næste uge, så vi venter i spænding…)

ANMELDELSE AF KOGEBØGER FRA THE FOOD CLUB

 

 

For et lille stykke tid siden modtog jeg to lækre kogebøger med posten.
“Low Carb fra The Food Club” og “Sunde Søde Sager fra The Food Club” skrevet af Ditte Ingemann.

forside

 

8702156119

Begge bøger er super lækre og fyldt med gode og inspirerende opskrifter!

Jeg har som kostvejleder læst utrolig mange kogebøger og kan konstatere, at billederne i en kogebog betyder uendelig meget!
Billederne i Ditte Ingemanns kogebøger gør, at man får stor lyst til at afprøve opskrifterne selv! Det er selvfølgelig ikke nok, at billedet er pænt og retten er flot fremstillet, det skal jo også smage godt…
Jeg har afprøvet en del opskrifter fra begge bøger, og jeg er ikke blevet skuffet!

Især denne kage, som jeg har fået lov til at dele opskriften på, gik rent ind hos både mine gæster og jeg: (Opskriften er fra bogen “Low Carb fra The Food Club”)

CHOKOLADEKAGE (8 personer)

Kagen:
2 økologiske appelsiner
200 g mandelmel
5 spsk. kakaopulver
5 spsk. honning
6 æg
1 tsk. ren vaniljepulver
1 tsk. bagepulver
2 spsk. grofthakkede hasselnødder

Topping:
1 dåse kokosmælk
3 spsk. grofthakkede hasselnødder

Sådan gør du:
Kom de hele appelsiner i en gryde (med skal). Fyld op med vand, indtil appelsinerne er dækket helt til. Kog dem i ca. 1½ time, eller til de er helt møre. Køl appelsinerne af. Skær dem over, når de er kolde (fjern evt. kerner).
Kom appelsinerne i en blender (stadig med skal) og blend til de får en konsistens som en puré. Tilsæt de øvrige ingredienser, undtagen hasselnødderne og blend indtil dejen er ensartet.
Rør nødderne i og hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir.

Bag kagen i ovnen ved 175 grader i 45-55 min., eller til den er gennembagt.
Lad kagen køle helt af i formen.

Læg kokosmælken på køl i ca. 1 døgn, den øverste del bliver helt hård.
Tag den hårde del over i en skål (gem fx resten til en smoothie el.)
Tilsæt honning, stevia eller sukrin og pisk den hårde kokosmælk med en håndmikser, indtil den er blød og cremet i konsistens.
Smag cremen til og fordel den over kagen. Sæt evt. kagen på køl inden servering.

BLOG 103 BLOG 104

(Nederste billede er min version af kagen :))

Jeg kan varmt anbefale at anskaffe sig Ditte Ingemanns to bøger!
Du får masser af lækre opskrifter til en sund hverdag!

HVAD SPISER DU EGENTLIG?

Jeg er igennem tiden blevet mere og mere bevidst om hvad jeg putter i min krop!
Det er tankevækkende, at mange af os bruger virkelig mange penge på ny bil, nyt flot hus, designer tøj til både os selv og børnene osv.
Men når det kommer til den mad vores krop skal leve af, bliver der ofte sparet. Vi leder efter tilbud og billige alternativer.
I mit hoved, er der noget helt galt her!
Vores krop er den der skal bære os igennem livet, det er den der i sidste ende bestemmer om vi bliver 50 eller 100 år. Det er kroppen der bestemmer og vi er syge eller raske.
Det er det der tæller og det er det vigtigste i sidste ende, ikke om vi har den nyeste jubilæums vase fra Kähler eller om bilen i garagen er fra 2008 eller 2015. Det kan være fuldstændig ligegyldigt, hvis vi bliver alvorligt syge eller i værste tilfælde dør.

Tænk derfor over hvad det egentlig er du spiser?
Er det overhovedet mad, eller er det bare kemisk fremstillet?

Den anden dag så jeg et program der viste, hvordan man laver mandariner, grape osv. på dåse. Frugterne i dåsen er super fine og uden det irriterende hvide skind. Programmet undersøgte bl.a. hvordan de fik det hvide skind af frugten.
Skræmmende nok viste det sig, at frugterne kom i en blanding af saltsyre og kaustisk soda. Frugterne blev selvfølgelig skyllet grundigt bagefter og producenterne forsikrede, at blandingen af de to “farlige” ting, neutraliserede hinanden. Det ændrede dog ikke min tanke om, at jeg ikke har lyst til at spise noget, hvor det er nødvendigt at bære gasmaske, for at fremstille maden.

Jeg forsøger selv at leve af en så ren kost som muligt!
Her til morgen fik jeg f.eks. en god, ren morgenmad med avocado, æg og peberfrugt, sammen med et glas hjemmelavet juice lavet af masser af gulerødder, appelsin. æble og ingefær.

BLOG 099BLOG 098
Meget af det mad vi køber i supermarkedet har faktisk ikke ret meget med mad at gøre! Det er så forarbejdet og fyldt med tilsætningsstoffer, at din krop slet ikke kan genkende det som mad!
Alt forarbejdet mad indeholder meget mindre næring end ren og naturlig mad.
Jo mere unaturlig processen er for fødevaren jo færre næringsstoffer vil der være i.
Næringsstoffer er det, der gør os mætte, som er endnu en god grund til at spise så naturligt og rent som muligt.

Du kender måske det med at du føler sig sulten hele tiden, selvom du spiser ofte?
Det er din krop der skriger på at den ikke får det den vil have! Det kalder man at være overfodret, men underernæret! Hvis du lever af ren og naturlig mad, vil din krop være underfordret og overernæret, altså vil den ikke skrige efter mad på samme måde!

Den sunde vinderkage!

I lørdags havde jeg fødselsdagsgæster, da jeg snart har fødselsdag!

Jeg havde for noget tid siden, fundet en opskrift på en sundere kage hos Pernille , som nu skulle prøves. Jeg lavede en lille smule om i opskriften og resultatet blev en helt vildt lækker og svampet kage, som jeg er sikker på at alle var vilde med!

BLOG 083

Ingredienser i kagen:

250 g. friske dadler uden sten
2½ dl. mælk
2 dl. kokosmælk
Saften fra 1-2 appelsiner
1,5 tsk. vanljepulver
3 spsk. (med top) sukkerfri kakao
2-3 æg (del dem i blommer/hvider)
2 tsk. natron
2,5 dl fedtreduceret mandelmel
2. dl. kokosfibermel

(OBS: Husk at du kan købe f.eks. mandelmel, kokosfibermel osv. hos Lowcarbstore.dk)

Sådan gør du:

Fjern stenene fra dadlerne og mos/hak dem til en sammenhængende masse. De moste dadler, mælken og kokosmælken piskes sammen i en skål. Tilsæt appelsinsaft, kakao og vanilje og rør dejen rundt. Æggene deles i blommer og hvider. Blommerne røres i dejen. Tilsæt mel lidt efter lidt og rør dejen imens. Natron blandes i dejen, rør dejen rigtig godt sammen. Æggehviderne piskes stive. De stive æggehvider vendes forsigtigt i dejen. Beklæd en springform med bagepapir og fordel dejen deri. Bag kagen på nederste rille v. 180 grader i en lille time. Hold dog godt øje med kagen, måske bliver den mørk ovenpå, men er stadig rå indeni, så kan du ligge et stykke bagepapir over kagen, imens den bager færdig.

Imens kagen stadig er lun rives lidt mørk chokolade henover kagen.
Når kagen er kølet af, drysser du hakkede hasselnødder over kagen og riv evt. lidt appelsinskal (fra en økologisk appelsin) hen over kagen.

Rigtig god fornøjelse, kagen er absolut en af bedste jeg har forsøgt mig med! 

 

 

SUNDE BRUNKAGEMÆND

WOW, disse brunkagemænd er nok den bedste opskrift jeg nogensinde har haft indenfor sundere kager!
De SKAL prøves her i julen!!

Dejen var nem at lave, men lidt svær at arbejde med, da den er meget fedtet/klistret, men med lidt kokosolie på bagepapiret gik det hele!

BLOG 072
Opskriften er inspiration fra Cathrines blog!

100 g mandler
200 g dadler uden sten
3 tsk. kanel
1 pose brunkagekrydderi
2 æggehvider
½ revet citronskal
Kokosolie på bagepapiret
Glasur, kan evt. laves ud af Sukrin Melis, som kan købes hos LowCarbStore.dk

 Tryk her for at komme til deres hjemmeside!

Så laves kagemændene: 
Blend dadlerne sammen med kanel, brunkagekrydderi, æggehvider og citronskal. Blend i et godt stykke tid, til masse hænger godt sammen og til den er blevet lidt lysere i farven. 
Hak mandlerne groft og vend dem i massen. 
Rul massen ud på bagepapir smurt med kokosolie, ellers hænger dejen fast på papiret. 
Tryk kagerne ud i de forme du ønsker og fordel dem derefter på en ny bageplade med bagepapir, som også er smurt med kokosolie. 

Bag kagerne i 15 min. ved 170 grader. 

Jeg står for at lave sundt juleslik til juleaften, og disse kagemænd skal helt sikkert være en del af det! 

Snebolde er bare en del af julen!

Jeg elsker Instagram! Der får jeg rigtig mange gode ideer og ny inspiration til nye og lækre opskrifter! Så hvis du ikke allerede er på Instagram, så burde du gøre det 🙂

Jeg fik bl.a. ideen til disse lækre snebolde af Pernille på Instagram. De SKULLE bare prøves..

BLOG 066

Jeg ELSKER at finde sundere alternativer til de “almindelige” søde sager.
Dermed er det ikke sagt, at disse snebolde ligefrem er sunde… De skal selvfølgelige stadig ses som en dessert og en treat!
Mine opskrifter på sundere desserter og snacks, skal bruges til de anledninger, hvor du måske ellers ville have spist en pose chips, for 50,- bland-selv-slik, 5 almindelige snebolde eller en masse konfekt til julehyggen på arbejdet.
For at du ikke skal sidde med en kedelig pose gulerødder, imens alle andre sidder med snebolde, klejner, konfekt osv., er det et rigtig fint alternativ at lave en af minde sundere desserter! Det bedste ved disse opskrifter er faktisk, at langt de fleste lige så gerne vil have den “sunde” udgave, når bare først de har smagt den….

Jeg lavede disse snebolde, for netop at kunne tage dem til julehygge på lørdag, hvor jeg måske ellers ville have smæsket mig i 5 æbleskiver, juleslik osv.

BLOG 065Opskrift: 
140 g sukkerfri marcipan 
2-2,5 riskiks uden salt 
1 spsk. koksmel 
1,5 spsk. sukrin 
ca. 70 g. mørk chokolade (min. 70%) 

Marcipanen rulles til ca. 14 små kugler og stilles på køl, så er de lettere at arbejde med. 
Blend riskiks, sukrin og kokosmel til “tryllestøv” i en blender. 
Smelt chokoladen. Sæt en tandstik i alle kuglerne. Dyp kuglerne i chokoladen og drys “tryllestøvet” over kuglerne, rul lidt efter kuglerne i “tryllestøvet”. 
Sæt kuglerne på køl i 1 times tid og opbevar dem i en lukket beholder. 

Alle sneboldene er naturligvis ikke kun til mig, de skal deles med min familie og vores gode venner! 🙂

Pandekager på mange måder…

Efter et par dage med influenza og ingen lyst til ordenlig mad, har jeg nu endelige fået lysten til mad og madlavning tilbage igen!

Jeg fik lyst til pandekager og besluttede mig for at eksperimentere lidt med det vindruekernemel, som jeg har fået af  Lowcarbstore!

Resultatet blev ret god og kan varmt anbefales!
Vindruekernemel har et højt indhold af kostfibre og har en mild nøddeagtig smag. Melet kan bruges som panering, i brød, boller eller f.eks. som her i pandekager.

BLOG 064

Opskrift:

2 æg
1 banan
1 spsk. vindruekernemel
1½ spsk. kokosfibermel
1 lille tsk. vaniljepulver
1 tsk. sukrin
lidt bagepulver
steges i kokosolie

Velbekomme 🙂

1 2 3 4