Archive of ‘Snebolde’ category

Snebolde er bare en del af julen!

Jeg elsker Instagram! Der får jeg rigtig mange gode ideer og ny inspiration til nye og lækre opskrifter! Så hvis du ikke allerede er på Instagram, så burde du gøre det 🙂

Jeg fik bl.a. ideen til disse lækre snebolde af Pernille på Instagram. De SKULLE bare prøves..

BLOG 066

Jeg ELSKER at finde sundere alternativer til de “almindelige” søde sager.
Dermed er det ikke sagt, at disse snebolde ligefrem er sunde… De skal selvfølgelige stadig ses som en dessert og en treat!
Mine opskrifter på sundere desserter og snacks, skal bruges til de anledninger, hvor du måske ellers ville have spist en pose chips, for 50,- bland-selv-slik, 5 almindelige snebolde eller en masse konfekt til julehyggen på arbejdet.
For at du ikke skal sidde med en kedelig pose gulerødder, imens alle andre sidder med snebolde, klejner, konfekt osv., er det et rigtig fint alternativ at lave en af minde sundere desserter! Det bedste ved disse opskrifter er faktisk, at langt de fleste lige så gerne vil have den “sunde” udgave, når bare først de har smagt den….

Jeg lavede disse snebolde, for netop at kunne tage dem til julehygge på lørdag, hvor jeg måske ellers ville have smæsket mig i 5 æbleskiver, juleslik osv.

BLOG 065Opskrift: 
140 g sukkerfri marcipan 
2-2,5 riskiks uden salt 
1 spsk. koksmel 
1,5 spsk. sukrin 
ca. 70 g. mørk chokolade (min. 70%) 

Marcipanen rulles til ca. 14 små kugler og stilles på køl, så er de lettere at arbejde med. 
Blend riskiks, sukrin og kokosmel til “tryllestøv” i en blender. 
Smelt chokoladen. Sæt en tandstik i alle kuglerne. Dyp kuglerne i chokoladen og drys “tryllestøvet” over kuglerne, rul lidt efter kuglerne i “tryllestøvet”. 
Sæt kuglerne på køl i 1 times tid og opbevar dem i en lukket beholder. 

Alle sneboldene er naturligvis ikke kun til mig, de skal deles med min familie og vores gode venner! 🙂