Archive of ‘Sund kost’ category

Mad med farver

Jeg elsker mad med farver! Det betyder meget for mig, at min mad også ser lækker og indbydende ud, det gør oplevelsen meget bedre!

Her til aften fik min familie og jeg rødbedepandekager og squash-pasta med pesto til.

BLOG 051Pandekagerne var super lækre, sunde, men stadig meget børnevenlige!

2 rødbeder skrælles og hakkes i en foodprocessor. 
Mal 50 g mandler og 50 g havregryn til mel. 
Blend 4 æg, salt, 7 dl. mælk, rødbeder og mandel-/havregrynsmelet godt sammen. 
Jeg valgt at tilføje lidt HUSK, for at få dejen lidt tykkere.

Opskriften kom med vores måltidskasse fra Guldsmedgaard, som kommer til døren hver mandag!

BLOG 049

Hvis du bor i området omkring Ålborg, Randers, Viborg eller Århus, så har du stadig mulighed for at afprøve Guldsmedgaards måltidskasse én enkelt gang med 20% rabat. Gå på deres hjemmeside http://www.guldsmedgaard.dk , vælg den kasse du ønsker, husk at skrive: “Ryd op i din krop” i beskefeltet, for at få din rabat! 

Bagte frugter

Bagte frugter kan laves på rigtig mange måder!

Jeg har to favoritter:

Bagte æbler med kanel og hasselnøder

Og, som vist på billedet, bagte pærer eller ferskner, toppet med skyrcreme, mørk chokolade og hakkede nødder. Desserten kan sagtens friskes op med friske bær el., hvis den skal serveres for gæster.

BLOG 038

 

4 modne nektariner
50 g mascarpone
125 g skyr
½ tsk. ren vaniljepulver
2 spsk flydende honning eller agavesirup
1-2 spsk hakkede nødder
mørk chokolade
friske hindbær

Sådan gør du:
Halver nektarinerne og fjern stenene. Fordel dem i en bradepande med bagepapir med skæresiden nedad. Bag nektarinerne i ovnen ved 175 grader i ca. 20 min. Rør mascarpone godt sammen med skyr, vanilje og honning/agavesirup, smag cremen til. Hak nødderne groft. Anret de bagte nektariner med creme, hakkede nødder, revet mørk chokolade og friske hindbær.

OBS: Du kan bruge andre frugter, f.eks. æbler, ferskner, pærer el.

Mandag og madplan, nej tak!

Jeg har alt for længe kæmpet med madplaner søndag aften… At skulle finde på noget spændende, lækkert og sundt til familien hver søndag er bare ikke altid lige nemt!

Jeg har alt for mange gange stået sent mandag eftermiddag og glemt at handle ind, til den madplan jeg ellers lige havde brugt alt for lang tid på at lave!

Sådan er det heldigvis ikke længere.. Når jeg kommer hjem hver mandag eftermiddag står der en kasse klar til mig fra Guldsmedgaard. I kassen er der alt til familiens aftensmad (og rester til madpakkerne) for 4 dage! Det eneste jeg selv skal tænke på at have i huset er olie, salt og peber i huset.

BLOG 046

Sammen med alle de lækre råvarer er der et fint opskriftshæfte med opskrifter til de 4 retters mad. Du kan vælge imellem tre forskellige kaser: Den grønne kasse, Levekassen og Fitnesskassen. Vores familie har valgt Fitnesskassen! Den er sund, men stadig meget børnevenlig, perfekt til vores familie med to børn på 4 og 6 år!

Jeg er så heldig, at jeg jeg fået lov til at give mine følgere og kunder et rigtig godt tilbud fra Guldsmedgaard! Du har nu mulighedheden for at prøve en måltidskasse af og få 20% i rabat på din første kasse! Du binder dig ikke for noget, du kan sagtens prøve en enkelt kasse til at starte med.
Det eneste du skal gøre er:
Gå ind på http://www.guldsmedgaard.dk
bestille den kasse du ønsker
Husk at  skrive: “Ryd op i din krop” i beskedfeltet, ellers får du ikke dine 20% i rabat.

BLOG 047

Vores mandags-middag bestod i dag af lækre æggepandekager med salat, tomater, feta og en lækker blanding af kartofler og bulgur!

Guldsmedgaard kan varmt anbefales, især til dig der gerne vil leve sundt, men måske mangler inspirationen til at lave lækkert og sundt mad til hele familien!

Sushi uden ris

For et stykke tiden siden besluttede mine veninder og jeg os for at prøve at lave sushi uden ris! Vi var ret skeptiske til at starte med… Vi elsker alle sushi og havde svært ved at forestille os, at sushi kunne være lækker med blomkålsris!

Vi blev klogere…..

BLOG 030

 

Det tog selvfølgelig ret lang tid, så start i rigtig god tid, hvis du også planlægger at give dig i kast med din egen sushi, men det var bare super hyggeligt!

Risene til sushirullerne kan laves på mange måder, men vores favorit blev denne:

1 stort blomkålshoved
200 g Philadelphiapost
2-3 spsk. riseddike
1-2 tsk. Sukrin
Salt

Sådan gør du:
Kør blomkålet igennem en foodprocessor, eller riv det fint. Hæld kogende vand over blomkålsrisene. Bland det med philadelphiaost, riseddiken, sukrin og salt.

Derefter laver du bare din sushi, som du bedst kan lide den!

BLOG 031 BLOG 032

Det bliver nok aldrig lige så smukt, som dem man køber, men der er da også noget helt særligt ved at få dem hjemmelavet, og så smager de som en drøm! PRØV DET!

Hvad serverer du for dine gæster?

I går eftermiddags fik jeg besøg af nogle gode veninder!
Jeg smækkede en hurtig bolledej sammen og bagte nogle lækre cookies til dem!

For mange år siden betød gæster og venindebesøg altid kage og søde sager for mig… Sådan er det ikke længere! Jeg ELSKER at inspirere mine gæster med en sundere udgave af de almindelige hvide boller og den kedelige købekage fra bageren!
Jeg har altid kun fået positive kommentarer på at jeg f.eks. kommer med en sukkerfri kage til et fælles kagebord, eller bager boller uden mel, men med masser af kerner!

Til gengæld har jeg haft mange kunder, som fortæller mig om den dårlige samvittighed og usikkerheden, hvis de vælger at diske op med de sundere sager til fødselsdagen, eller hvis de vælger at takke nej til kagen til forældemødet, eller hjemme hos svigermor.

Husk nu på at det er DIG der bestemmer, det er DIT liv og DIN krop!
Du skal spise et stykke kage, hvis DU har lyst til det, ikke fordi at svigermor har valgt at købe en kage ved bageren!

Næste gang du får gæster, så forsøg dig med disse virkelig lækre boller!

BLOG

Opskrift er simpel:

2 dl. Græskarkerner
2 dl. Solsikkekerner
2 dl. Sesamfrø
2 dl. Skyr
4 æg + 2 hvider
5-6 spsk. HUSK
4 tsk. Bagepulver
1 tsk. Salt

Sådan gør du:
Blend alle kernerne groft. Bland dem med resten af ingredienserne og form til boller. Drys evt. med sesamfrø eller solsikkekerner. Bages ved 160 grader i 20-25 min.

 

 

 

 

Pizzabund af grøntsager

En rigtig god opskrift på en lækker og sund pizzabund er denne opskrift med en bund af broccoli og blomkål:

Bund:
250 g. blomkål
150 g. broccoli
2 æg
150 g. revet ost
1 spsk. oregano
2 spsk. HUSK

Fyld:
Tomatpure
Revet ost
Parmaskinke
Champignon
Peberfrugt
Rucola salat

Sådan gør du:
Riv blomkålen og broccolien fint (evt. på foodprocessor). Rør æg, ost, oregano og HUSK godt sammen med blomkål og broccoli i en skål. Kom grøntsagsdejen ud på en bradepande med bagepapir og fordel dejen godt ud over det hele. Bag bunden i 12-15 min. ved 230 grader, til den er let gylden. Tag pizzaen ud og smør den med tomatpure, drys med ost, tilsæt parmaskinke, champignon, peberfrugt eller hvad du ellers ønsker. Drys med ønskede krydderier. Sæt pizzaen tilbage i ovnen og bag den færdig i ca. 10 min.
Tilsæt til sidst den friske rucola.

BLOG 039

Bunden bliver ikke sprød, som man kender det fra en hvedemelsdej, men den smager virkelig godt og en smart måde at få masser af grøntsager indenbords uden egentlig at bemærke det.. 🙂

En anden mulighed for at få en pizza uden hvedemel, er at købe en LCHF pizzabund, Du kan købe bundene på Lowcarbstore.dk
Jeg bruger selv Lowcarbstore.dk til rigtig mange af mine indkøb og vil med glæde reklamere for dem! De har ofte gode tilbud og har virkelig mange lækre varer på deres side!

1 2 3