Archive of ‘Sund snack’ category

HVAD SPISER DU EGENTLIG?

Jeg er igennem tiden blevet mere og mere bevidst om hvad jeg putter i min krop!
Det er tankevækkende, at mange af os bruger virkelig mange penge på ny bil, nyt flot hus, designer tøj til både os selv og børnene osv.
Men når det kommer til den mad vores krop skal leve af, bliver der ofte sparet. Vi leder efter tilbud og billige alternativer.
I mit hoved, er der noget helt galt her!
Vores krop er den der skal bære os igennem livet, det er den der i sidste ende bestemmer om vi bliver 50 eller 100 år. Det er kroppen der bestemmer og vi er syge eller raske.
Det er det der tæller og det er det vigtigste i sidste ende, ikke om vi har den nyeste jubilæums vase fra Kähler eller om bilen i garagen er fra 2008 eller 2015. Det kan være fuldstændig ligegyldigt, hvis vi bliver alvorligt syge eller i værste tilfælde dør.

Tænk derfor over hvad det egentlig er du spiser?
Er det overhovedet mad, eller er det bare kemisk fremstillet?

Den anden dag så jeg et program der viste, hvordan man laver mandariner, grape osv. på dåse. Frugterne i dåsen er super fine og uden det irriterende hvide skind. Programmet undersøgte bl.a. hvordan de fik det hvide skind af frugten.
Skræmmende nok viste det sig, at frugterne kom i en blanding af saltsyre og kaustisk soda. Frugterne blev selvfølgelig skyllet grundigt bagefter og producenterne forsikrede, at blandingen af de to “farlige” ting, neutraliserede hinanden. Det ændrede dog ikke min tanke om, at jeg ikke har lyst til at spise noget, hvor det er nødvendigt at bære gasmaske, for at fremstille maden.

Jeg forsøger selv at leve af en så ren kost som muligt!
Her til morgen fik jeg f.eks. en god, ren morgenmad med avocado, æg og peberfrugt, sammen med et glas hjemmelavet juice lavet af masser af gulerødder, appelsin. æble og ingefær.

BLOG 099BLOG 098
Meget af det mad vi køber i supermarkedet har faktisk ikke ret meget med mad at gøre! Det er så forarbejdet og fyldt med tilsætningsstoffer, at din krop slet ikke kan genkende det som mad!
Alt forarbejdet mad indeholder meget mindre næring end ren og naturlig mad.
Jo mere unaturlig processen er for fødevaren jo færre næringsstoffer vil der være i.
Næringsstoffer er det, der gør os mætte, som er endnu en god grund til at spise så naturligt og rent som muligt.

Du kender måske det med at du føler sig sulten hele tiden, selvom du spiser ofte?
Det er din krop der skriger på at den ikke får det den vil have! Det kalder man at være overfodret, men underernæret! Hvis du lever af ren og naturlig mad, vil din krop være underfordret og overernæret, altså vil den ikke skrige efter mad på samme måde!

Nyt år og ny begyndelse

Jeg har holdt en dejlig juleferie sammen med min familie!
Vi fik spist lækre julesnacks og dejlig julemad!

BLOG 087 BLOG 088Vi lavede bl.a. disse lækre pekannødder og mandler, ristet i kokossukker og kanel! De smagte virkelig godt og var en lidt anderledes juleslik juleaften!

Efter en god og lang juleferie, er det virkelig skønt at være tilbage på skyr med frugt igen!
Kroppen har fået nok af lidt for meget sukker og lidt for lidt grøntsager….
Nu skal den boostes med grøntsagter, motion og sundhed igen! 🙂

BLOG 092BLOG 094

Et nyt år er startet, og det er altid spændende at se hvad det byder på, én ting er sikkert:
Jeg er SÅ klar på 2015!

Den sunde vinderkage!

I lørdags havde jeg fødselsdagsgæster, da jeg snart har fødselsdag!

Jeg havde for noget tid siden, fundet en opskrift på en sundere kage hos Pernille , som nu skulle prøves. Jeg lavede en lille smule om i opskriften og resultatet blev en helt vildt lækker og svampet kage, som jeg er sikker på at alle var vilde med!

BLOG 083

Ingredienser i kagen:

250 g. friske dadler uden sten
2½ dl. mælk
2 dl. kokosmælk
Saften fra 1-2 appelsiner
1,5 tsk. vanljepulver
3 spsk. (med top) sukkerfri kakao
2-3 æg (del dem i blommer/hvider)
2 tsk. natron
2,5 dl fedtreduceret mandelmel
2. dl. kokosfibermel

(OBS: Husk at du kan købe f.eks. mandelmel, kokosfibermel osv. hos Lowcarbstore.dk)

Sådan gør du:

Fjern stenene fra dadlerne og mos/hak dem til en sammenhængende masse. De moste dadler, mælken og kokosmælken piskes sammen i en skål. Tilsæt appelsinsaft, kakao og vanilje og rør dejen rundt. Æggene deles i blommer og hvider. Blommerne røres i dejen. Tilsæt mel lidt efter lidt og rør dejen imens. Natron blandes i dejen, rør dejen rigtig godt sammen. Æggehviderne piskes stive. De stive æggehvider vendes forsigtigt i dejen. Beklæd en springform med bagepapir og fordel dejen deri. Bag kagen på nederste rille v. 180 grader i en lille time. Hold dog godt øje med kagen, måske bliver den mørk ovenpå, men er stadig rå indeni, så kan du ligge et stykke bagepapir over kagen, imens den bager færdig.

Imens kagen stadig er lun rives lidt mørk chokolade henover kagen.
Når kagen er kølet af, drysser du hakkede hasselnødder over kagen og riv evt. lidt appelsinskal (fra en økologisk appelsin) hen over kagen.

Rigtig god fornøjelse, kagen er absolut en af bedste jeg har forsøgt mig med! 

 

 

SUNDE BRUNKAGEMÆND

WOW, disse brunkagemænd er nok den bedste opskrift jeg nogensinde har haft indenfor sundere kager!
De SKAL prøves her i julen!!

Dejen var nem at lave, men lidt svær at arbejde med, da den er meget fedtet/klistret, men med lidt kokosolie på bagepapiret gik det hele!

BLOG 072
Opskriften er inspiration fra Cathrines blog!

100 g mandler
200 g dadler uden sten
3 tsk. kanel
1 pose brunkagekrydderi
2 æggehvider
½ revet citronskal
Kokosolie på bagepapiret
Glasur, kan evt. laves ud af Sukrin Melis, som kan købes hos LowCarbStore.dk

 Tryk her for at komme til deres hjemmeside!

Så laves kagemændene: 
Blend dadlerne sammen med kanel, brunkagekrydderi, æggehvider og citronskal. Blend i et godt stykke tid, til masse hænger godt sammen og til den er blevet lidt lysere i farven. 
Hak mandlerne groft og vend dem i massen. 
Rul massen ud på bagepapir smurt med kokosolie, ellers hænger dejen fast på papiret. 
Tryk kagerne ud i de forme du ønsker og fordel dem derefter på en ny bageplade med bagepapir, som også er smurt med kokosolie. 

Bag kagerne i 15 min. ved 170 grader. 

Jeg står for at lave sundt juleslik til juleaften, og disse kagemænd skal helt sikkert være en del af det! 

Snebolde er bare en del af julen!

Jeg elsker Instagram! Der får jeg rigtig mange gode ideer og ny inspiration til nye og lækre opskrifter! Så hvis du ikke allerede er på Instagram, så burde du gøre det 🙂

Jeg fik bl.a. ideen til disse lækre snebolde af Pernille på Instagram. De SKULLE bare prøves..

BLOG 066

Jeg ELSKER at finde sundere alternativer til de “almindelige” søde sager.
Dermed er det ikke sagt, at disse snebolde ligefrem er sunde… De skal selvfølgelige stadig ses som en dessert og en treat!
Mine opskrifter på sundere desserter og snacks, skal bruges til de anledninger, hvor du måske ellers ville have spist en pose chips, for 50,- bland-selv-slik, 5 almindelige snebolde eller en masse konfekt til julehyggen på arbejdet.
For at du ikke skal sidde med en kedelig pose gulerødder, imens alle andre sidder med snebolde, klejner, konfekt osv., er det et rigtig fint alternativ at lave en af minde sundere desserter! Det bedste ved disse opskrifter er faktisk, at langt de fleste lige så gerne vil have den “sunde” udgave, når bare først de har smagt den….

Jeg lavede disse snebolde, for netop at kunne tage dem til julehygge på lørdag, hvor jeg måske ellers ville have smæsket mig i 5 æbleskiver, juleslik osv.

BLOG 065Opskrift: 
140 g sukkerfri marcipan 
2-2,5 riskiks uden salt 
1 spsk. koksmel 
1,5 spsk. sukrin 
ca. 70 g. mørk chokolade (min. 70%) 

Marcipanen rulles til ca. 14 små kugler og stilles på køl, så er de lettere at arbejde med. 
Blend riskiks, sukrin og kokosmel til “tryllestøv” i en blender. 
Smelt chokoladen. Sæt en tandstik i alle kuglerne. Dyp kuglerne i chokoladen og drys “tryllestøvet” over kuglerne, rul lidt efter kuglerne i “tryllestøvet”. 
Sæt kuglerne på køl i 1 times tid og opbevar dem i en lukket beholder. 

Alle sneboldene er naturligvis ikke kun til mig, de skal deles med min familie og vores gode venner! 🙂

Pandekager på mange måder…

Efter et par dage med influenza og ingen lyst til ordenlig mad, har jeg nu endelige fået lysten til mad og madlavning tilbage igen!

Jeg fik lyst til pandekager og besluttede mig for at eksperimentere lidt med det vindruekernemel, som jeg har fået af  Lowcarbstore!

Resultatet blev ret god og kan varmt anbefales!
Vindruekernemel har et højt indhold af kostfibre og har en mild nøddeagtig smag. Melet kan bruges som panering, i brød, boller eller f.eks. som her i pandekager.

BLOG 064

Opskrift:

2 æg
1 banan
1 spsk. vindruekernemel
1½ spsk. kokosfibermel
1 lille tsk. vaniljepulver
1 tsk. sukrin
lidt bagepulver
steges i kokosolie

Velbekomme 🙂

Müslibolle og vitaminboost

En af mine gengangere og yndlings opskrifter er disse lækre müsliboller!
De smager fantastisk, de er meget sundere end almindelig boller eller rundstykker og så er børnene også helt vilde med dem!

BLOG 053

½ liter tempereret vand
1 lille klump gær
1 tsk. Groft salt
1 tsk. Honning
2 dl. Havregryn
1 håndfuld hele græskarkerner
1 håndfuld hele sesamfrø
1 håndfuld hele hørfrø
1 dl. Tørrede tranebær
2 tsk. Kanel
1 tsk. Kardemomme eller vaniljepulver
4-5 dl. Speltmel

Sådan gør du:
Bland vand og gær, rør derefter resten af ingredienserne sammen i en skål. Dæk skålen med et viskestykke og lad den stå i nogle timer eller evt. natten over.
Ælt dejen færdig, tilsæt evt. mere speltmel for at få dejen til at hænge bedre sammen. Dejen skal ikke være for fast, den skal forblive klæbrig.
Form dejen (med en ske, hvis dejen er meget våd) til ca. 8 boller.
Bages i ovnen ved 160 grader til de er gyldne og har fået sprød skorpe (en god halv time ca.)

Jeg nød min bolle sammen med en lækker juice, sprængfyldt med masser af gode vitaminer, som især er tiltrængt kroppen i denne mørke og kolde tid…

BLOG 052Juicen indeholer:
Æble
Appelsin
Citron
Gulbede
Gulerødder
Broccoli
Ingefær

 

Glæd jer, inden længe kommer der en giveaway i samarbejde med den lækre netshop LowCarbStore ! 


 

Bagte frugter

Bagte frugter kan laves på rigtig mange måder!

Jeg har to favoritter:

Bagte æbler med kanel og hasselnøder

Og, som vist på billedet, bagte pærer eller ferskner, toppet med skyrcreme, mørk chokolade og hakkede nødder. Desserten kan sagtens friskes op med friske bær el., hvis den skal serveres for gæster.

BLOG 038

 

4 modne nektariner
50 g mascarpone
125 g skyr
½ tsk. ren vaniljepulver
2 spsk flydende honning eller agavesirup
1-2 spsk hakkede nødder
mørk chokolade
friske hindbær

Sådan gør du:
Halver nektarinerne og fjern stenene. Fordel dem i en bradepande med bagepapir med skæresiden nedad. Bag nektarinerne i ovnen ved 175 grader i ca. 20 min. Rør mascarpone godt sammen med skyr, vanilje og honning/agavesirup, smag cremen til. Hak nødderne groft. Anret de bagte nektariner med creme, hakkede nødder, revet mørk chokolade og friske hindbær.

OBS: Du kan bruge andre frugter, f.eks. æbler, ferskner, pærer el.

Det er jo snart jul……

Jeg tror, at alle har en eller anden julesnack, som minder dem særligt om julen i deres barndom.

Min barndoms-julesnack er havregrynskugler… Jeg lavede altid havregrynskugler hjemme hos min far, med masser af smør selvfølgelig..

Jeg har i mit voksne liv lavet opskriften lidt om, så den faktisk sagtens kan spises, selvom man lever det sunde liv!

BLOG 041

Jeg skifter imellem to opskrifter, som egentlig minder en del om hinanden, men alligevel er lidt forskellige:

(Til ca. 40 kugler)
150 g tørrede dadler
75 g mandler
40 g kokosmel
40 g havregryn
30 g kakao uden sukker
lidt vand
kokosmel/havregryn til at rulle kuglerne i

Sådan gør du:
Hak dadlerne og mandlerne sammen til en jævn masse i en foodprocessor. Tilsæt et par skeer vand, blend så kokosmel, havregryn og kakao i. Tilsæt evt. ekstra væske, til blandingen hænger godt sammen. Tril kuglernene og rul dem i f.eks. kokosmel eller havregryn.

En anden opskrift er:

(Til ca. 10 kugler)
12 soltørrede dadler uden sten
1 tsk. kokosolie
2 spsk. kakaopulver (uden sukker)
2 spsk. hasselnødder
1 tsk ren vaniljepulver
lidt vand

Sådan gør du:
Skær dadlerne i små stykker. Varm en pande godt op, kom kokosolie på og steg dadel stykkerne indtil dadlerne bliver helt bløde – det gør dem nemmere at blende. Kom dadler, kakao, hasselnødder, vanilje og lakridspulver i en blender og blend indtil du har en ensartet masse. Tilsæt evt. lidt vand undervejs. Smag massen til, tril til kugler og rul dem i hvad du synes, f.eks. kakao, sesamfrø, hakkede nødder, kokosmel eller andet.

 

Kuglerne opbevares i køleskabet, hvor de kan holdes sig friske i ca. en uge.

Kuglerne er et MUST her til jul, de smager fabelagtigt! 

Deluxe riskiks med chokolade

Denne opskrift er super nem, hurtig og perfekt til lige at hive op af fryseren til uventede gæster!

BLOG 036Det skal du bruge:

2 urtekram fuldkornsriskager
1-2 håndfulde hakkede nødder
250 g mørk chokolade (min. 70%)

Sådan gør du:
Knus riskiksene med hænderne. Bland med hakkede nødder. Læg det ned i et fad med bagepapir. Smelt chokoladen og hæld det jævnt over blandingen. Frys det og hold det på frys, til det skal spises.

Jeg har næsten altid en portion af denne dessert i fryseren, så er der altid til de uventede gæster eller bare til den pludselige lækkersult!

1 2 3