Ryd op i din krop -Tæl skridt

På mandag d. 18.01. starter kampagnen “Tæl Skridt” og Ryd op i din krop er naturligvis repræsenteret med holdet “Ryd op i din krop -Tæl skridt” !

tælskridtsne

Vi skal have det lange ben foran og skyde 2016 i gang med maner, og alle kan være med!
Målet er at gå mindst 10.000 skridt hver dag i de 21 dage kampagnen varer!

Men hvorfor er det egentlig så godt at gå?

– Du forbrænder ca. 600 kalorier på en times gåtur!
(600 kalorier er det samme som 4 øl eller 6-7 skiver rugbrød)

– En gåtur stimulerer muskler og kredsløb, og det styrker dine knogler

– En gåtur kan også beskytte med depression og være rigtigt god “terapi”

– Man taler ofte bedre sammen, når man går sammen, så tag din kæreste, mor eller ven i hånden og få en god snak imens I får dyrket noget motion

Det koster 60,- at deltage i kampagnen, for det får du:
– Login-in side med statistik over dine (frem)skridt
– Mulighed for at se hvordan det går de andre på holdet
– God motivation for at motionere lidt ekstra
– Mulighed for at være med i lodtrækningen om en præmie på 50.000,-

tælskridt1
Har du lyst til at være med på holdet, så kan du tilmelde dig her!

 

 

Hvordan holder du dit nytårsforsæt?

Langt de fleste af os har helt sikkert en ting eller to, der skal forbedres i det nye år!
Når et nyt år begynder, ser mange af os en oplagt mulighed for at starte nye vaner op og forbedre det liv, vi gerne vil leve i det kommende år…
Måske har du også et nytårsforsæt, som du gerne vil holde?

nytår16
Uanset om dit nytårsforsæt i 2016 handler om sundhed, familie, arbejde eller noget helt andet, så kommer jeg her med et par gode råd til at du nytårsaften 2016 kan klappe dig selv på skulderen og være glad for at du holdte dit nytårsforsæt i år! 🙂

HVAD OG HVORFOR?

Først skal du tænke over hvad det egentlig er du gerne vil opnå og hvorfor?
Skriv evt. dit mål ned og gør det meget konkret!
At være en bedre mor eller at leve sundere er meget ukonkrete mål og de kan derfor være svære at holde fokus på!
Lav dit mål så konkret som muligt, f.eks. kunne et mål være, at du vil være nærværende med dine børn i min. 1 time om dagen uden TV, mobiltelefoner osv.
Eller at du vil kunne løbe 5 km. uden pauser, spise grøntsager hver dag eller kun spise slik om fredagen!

 
VÆR REALISTISK

Husk at dine mål skal være realistiske, pas på med at tage munden for fuld!
Kunsten er at finde et mål, som både udfordrer dig og som er realistisk at nå!
Hvis du har flere mål, som du gerne vil opnå i 2016, så tag dem i etaper, gå først videre mod dit næste mål, når det første er opnået!
Sæt en tidsramme for dit mål, så kan du også evaluere dit mål hen af vejen og evt. justere, alt efter hvor langt du er kommet med dit mål!

 
FÆLLESSKAB

Alting er nemmere, når man er flere!
Det er derfor en rigtig god ide at indgå et nytårsforsæt sammen med andre!
Det kan være, at I skal være fælles om et nytårsforsæt i familien, på arbejdet eller blandt vennerne? Når man er mange sammen om et mål og en opgave, skaber det et fællesskab! At være fælles om at nå det samme mål, giver en kæmpe støtte og motivation for jer alle!

 
HJÆLPEN ER PÅ VEJ

Har du et nytårsforsæt om at være sundere i 2016, vil jeg gerne hjælpe dig godt på vej!
D. 18.01. starter mit januar-event på Facebook, som varer i en uge og er ganske gratis at deltage i! Læs mere her

Derudover starter jeg i uge 8 mit nye online gruppeforløb op!
Forløbet varer i 12 uger og koster kun 950,-
I forløbet får du adgang til en lukket Facebook-gruppe, hvor alle deltagere får mulighed for at stille alle de spørgsmål I vil, samtidig med at I vil kunne motivere og støtte hinanden!
Hver uge skal I melde jeres mål og vægt ind til mig, hvorefter ugens “taber” kåres!
Der vil blive uploadet et nyt træningsprogram i gruppen hver uge, sammen med ugens emne, som bl.a. bliver om sukker, fedt, søvn, stress og forarbejdet mad!
7 pladser er allerede reserveret, men der er stadig plads til dig…
Send mig en mail: rydopidinkrop@kostvejledning-lm.dk hvis du er interesseret i at deltage eller høre mere om forløbet!

VT-00234
Rigtig godt nytår til jer alle!

/Lærke Mosgaard

 

 

 

 

 

4. søndag i advent

Bare 4 dage tilbage til jul og nu skal det sidste lys i adventskransen tændes!
Denne sidste søndag i advent kan du vinde et 12-ugers online gruppeforløb hos mig! Forløbet starter op i uge 8 og løber til og med uge 19!
Forløbet foregår i en lukket gruppe på Facebook, så alle kan være med, uanset hvor i landet du bor!
Læs mere om forløbet her!

For at give dig den helt perfekte start på forløbet, har Løbeshop.dk lagt en hel ”Craft Vinterpakke” med i præmien!
Sættet indeholder en vind- og vandtæt løbejakke, et par varme løbetights og en isolerende trøje og fåes til både herrer og damer!

vinterpakke-vendt

Så hvis du har et ønske om at tabe dig nogle kilo, komme i bedre form, eller ”bare” komme lidt sundere igennem 2016, skal du gå ind på min Facebook side, svare på konkurrencens spørgsmål, så er du med i udtrækningen om et 12-ugers forløb + en lækker ”Craft Vinterpakke” sponsoreret af Løbehop.dk!

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul!

/Lærke Mosgaard
(Pssst… Husk at være med på de sidste par dage i min julekalender ”I form før jul”, jeg kan godt røbe at videoen d. 24.12. bliver lidt længere end normal………)

 

 

Børnetræning!

For et par dage siden var jeg inviteret op i min søns 1. klasse, da de havde fået nys om min ”I form før jul” julekalender, og godt kunne tænke sig lidt morgengymnastik til ungerne!

Jeg var selvfølgelig klar på ideen, jeg elsker generelt ideen om at inddrage børnene i træningen, så det kan blive til en fælles ting i familien!
Min egen søn er (desværre) ret glad for hans Ipad og hans PlayStation, men når vi får lokket ham med til lidt træning, en løbe- eller cykeltur rundt om søen el., så elsker han det og han bliver altid i godt humør!

Jeg fik fortalt børnene lidt om julekalenderen og ideen med den, flere af dem kendte den allerede og lavede tit dagens øvelse sammen med familien derhjemme!
20151210_073522200_iOS

Alle børnene var meget engageret i øvelserne og prøvede det bedste de havde lært for at lave dem korrekt og med god fart på! 😀

Vi kom igennem squats, burpees, mavebøjninger og planken! Faktisk havde flere af børnene, inklusiv mine egne to børn, ofte plankekonkurrencer med forældrene derhjemme og plankeøvelsen blev dagens lektie fra deres dansklærer!
20151210_073013383_iOS

Der var ingen tvivl om at alle børnene i 1.B havde en fest den morgen! De svedte, pustede, pjattede og grinte i al den tid jeg var der, det var fedt at være med til!
20151210_073318818_iOS
Jeg er overbevist om, at mange af os forældre godt kan glemme at inddrage børnene i vores aktive liv! Vi er mange der går op i at få dyrket motion, blive stærke, spise sundt osv., men hvad med vores børn? Får vi givet de gode vaner videre til dem på en god måde? De skal naturligvis have lov til at være børn, de skal lege, se TV og spille på Ipad, men det er også nu, at vi skal give de gode vaner videre til dem! Hvis vi kan få inddraget børnene i den daglige træning, om det er løb, cykling, svømning eller træning hjemme i stuen er egentlig lige meget. Børnene er med på deres præmisser, men det vigtigste er, at de er med!
Træning1
Det er altid sjovere at dyrke motion når man er flere, så tag din datter eller søn under armen næste gang du skal ud at forbrænde gårsdagens julefrokost!
Når du dyrker motion med andre giver det en følelse af fællesskab, og motion giver dig en helt naturlig form for glæde, what’s not to like? 😉

Her til sidst vil jeg lige sende Tradium – Teknisk Designer klassen en særlig juletanke..
De følger trofast med i min julekalender og laver øvelserne sammen i klassen hver morgen,
det er godt fællesskab og giver godt julehumør, sådan! 🙂

 

3. Søndag i advent

Så er vi over halvvejs, kun 11 dage tilbage til juleaften!….

Min julekalender ”I form før jul” er stadig i fuld sving, og du kan stadig nå at hoppe med, selvom du måske ikke er kommet i gang endnu….

Denne søndag kan du vinde en virkelig lækker færdig måltidspakke fra SundTakeAway, nemlig en Slankepakke til en hel uge!

Maden fra SundTakeAway er klar til at blive spist, du skal ikke selv i gang med at tilberede, snitte eller skrælle noget som helst! (Enkelte retter skal dog lige varmes op)

Slankepakken indeholder morgenmad, middagsmad, aftensmad og to mellemmåltider til hver dag i en hel uge.
Pakken er lavet ud fra et kalorieindtag på mellem 1200 – 1800 kalorier.

SundTakeAway leverer mad ud flere gange om ugen, noget af maden kører de selv ud, ellers bliver det sendt i termokasser med is fra Post Danmark.

sundtakeaway1
Jeg synes selv at SundTakeAway er et genialt koncept!
Rigtig mange af os vil gerne leve sundt, men tiden er altid en udfordring!
Det tager tid at lave madplaner, handle ind, få snittet grøntsager osv…. Men med en måltidskasse fra SundTakeAway har du maden klar til hele ugen, uden selv at skulle planlægge indkøb og stå i køkkenet i flere timer….
SundTakeAway’s hjemmeside kan du se eksempler på deres menuplaner, du kan også læse mere om ”Detox Juice” og ”Familiens hverdagsmad”, som de også tilbyder!

Gå ind på min facebook side og svar på spørgsmålet, så er du med i konkurrencen om den lækre Slankepakke fra SundTakeAway!
Vinderen trækkes tilfældigt i aften kl. 21.00 og kontaktes direkte derefter!

Glædelig 3. søndag i advent!

/Lærke Mosgaard

Juleguf med god samvittighed!

Juleguf med god samvittighed….???
“Jamen så er det jo ikke juleguf”, vil mange sikkert mene….

Som udgangspunkt er jeg enig og mener ikke, at man skal lave æbleskiver ud af fuldkornsmel eller lave risengrøden af brune ris. En gang i mellem skal man bare spise det som det er! Så kan man måske vælge kun at spise to æbleskiver og en lille portion risengrød, fremfor en halv pose æbleskiver og en kæmpe portion risengrød med en ordentlig smørklat og kanelsukker så grøden knaser…..

MEN…..

Hvis du kan lave juleguf, som stadig smager fantastisk, og som samtidig er lidt sundere, så er det da bare med at vælge den opskrift fremfor en anden!

Her får I én af mine absolut bedste juleopskrifter, som jeg laver hvert år!
Jeg lover, at de smager fuldstændig fantastisk og er akkurat lige så godt som de gammeldags havregrynskugler!

20140809_190556839_iOSHavregrynskugler:

160 g dadler uden sten

80 g mandler

50 g kokosmel (+ lidt ekstra til at rulle kuglerne i)

50 g havregryn (+ lidt ekstra til at rulle kuglerne i)

30 g. ren kakao (uden sukker!)

Lidt vand, appelsinsaft el.

Sådan gør du:
Hak dadler og mandler sammen til en masse, brug en foodprocessor eller minihakker.
Tilsæt lidt vand, appelsinsaft el. for at få massen til at hænge godt sammen.
Bland så kokosmel, havregryn og kakao i.
Tilsæt evt. lidt ekstra væske.
Rul kugler og tril dem i havregryn eller kokosmel.
Kuglerne opbevares på køl, og smager faktisk bedst koldt!

Rigtig god fornøjelse og glædeligt jul!

/Lærke Mosgaard

2. Søndag i advent

Allerede 2. søndag i advent….
Tiden går stærkt, især her i december måned!

I dag kan I vinde en vildt lækker gave fra Living Superfood!
En 3-dages juicekur + 15 stk. hvedegræs shots!
Præmien har en værdi af 1350,-

Billede 3 dags NY (2)
Living Superfoods juicekure er 100% økologiske og baseret på naturens absolut sundeste råvarer!
De er lavet med max. 20% frugt og 80% grøntsager, hvilket er det optimale i forhold til den sunde juice!

En juicekur kan give din krop en pause fra alle de tilsætningsstoffer og forarbejdet mad, som mange af os indtager hver eneste dag! Selvom du ikke indtager fast føde under juicekuren, bliver du stadig boostet med et væld af enzymer og nærringsstoffer!
En juicekur skal, i mine øjne, ikke ses som en slankekur, man kan se det som en kickstart til et sundere liv, en udrensning af kroppen, eller en udfordring du kan give dig selv og din krop, den har godt af det! 🙂

Jeg drikker selv hjemmelavet juice næsten hver dag og det giver mig en masse ekstra energi og velvære!
Jeg laver ofte morgenjuice med broccoli, spinat, agurk, squash, mynte, persille osv., det er en ”nem” måde for mig at få en masse grøntsager indenbords om morgenen!
Måske kan en juicekur også give dig lyst til at starte en god vane med dine egne hjemmelavede juiceopskrifter!

Hop over på min facebook side, svar på spørgsmålet, så er du med i konkurrencen om en 3-dages juicekur + 15 stk. hvedegræs shots!

Vinderen trækkes tilfældigt i aften kl. 21.00 og får direkte besked!

Husk stadig at deltage i min “I form før jul” julekalender!
Du kan finde begivenheden her eller tryk ind på min YouTube kanal, hvor alle videoerne bliver lagt op!

Rigtig god 2. søndag i advent!
/Lærke Mosgaard

 

 

Julen starter med risengrød!

Så blev det endelig december og julehyggerierne og -lækkerierne begynder for alvor!
Mine børn vågnede meget tidligt i morges, julekalenderen skulle jo åbnes og kalenderlyset skulle tændes!
Jeg elsker julen, især efter jeg har fået børn! Det er noget helt specielt at se og mærke børnenes glæde og ikke mindst forventningsglæde!

Tirsdag er børnenes “maddag”, de bestemmer (mere eller mindre) hvad vi skal have at spise!
Der bliver meget ofte ønsket risengrød og pandekager, men det får vi nu ikke hver tirsdag… 🙂
Vi forsøger at få dem til at finde på en ret som er sund, men som de godt kan lide og som de også kan være med til at lave!

1. december er tilfældigvis en tirsdag og der er det svært at argumentere imod risengrøden, så selvfølgelig skulle vi have risengrød til aftensmad i dag!

20151201_173311613_iOS
Ikke risengrød lavet på brune eller grove ris! Når der skal hygges, så gør det ordenligt og nyd det! Hvis man gerne vil tænke sundt, selvom middagen står på risengrød, så kunne man jo skrælle en god håndfuld gulerødder som snakcs før risengrøden serveres, så spiser du måske kun én portion risengrød i stedet for to….

Der skal være plads til at nyde lidt lækkert ind i mellem, især i december, og jeg er helt overbevist om at man ikke bliver usund eller overvægtig af at spise risengrød d. 01.12.!
Det handler om at man styrer sine valg, så de ikke styrer dig!
Vær bevidst om hvornår du vil nyde lidt ekstra lækkert, lad være med at spise en halv pose æbleskiver til julefesten i børnehaven, bare fordi de nu er lavet og står der på bordet og dufter godt, spis 2 og NYD dem!

Der er masser af fristelser derude!
Spis lidt, men godt, og husk så at få dyrket noget motion også!

Lige nu er vi oppe på 82.000 deltagere i min “I form før jul” julekalender!
Jeg glæder mig til at poste en ny øvelse for jer i morgen tidlig!
Er du ikke på facebook, hvor begivenhenden “I form før jul” foregår, så kan du nu også finde øvelserne på min YouTube kanal.

 

1. Søndag i advent

Så blev det endelig 1. søndag i advent og nu kan julehyggen endelig begynde at sprede sig for alvor!

Jeg er glad for at skyde min adventskonkurrence i gang med en lækker præmie fra Guldsmedgaard!

20151019_133915000_iOS

Guldsmedgaard er en familie virksomhed, som ligger lidt udenfor Hobro.
Firmaet leverer måltidskasser til et afgrænset område i Midt- Nord- og Østjylland.
Man kan frit vælge imellem “Den grønne kasse”, “Leve kassen” og sidst men ikke mindst “Fitness kassen” som jeg laver opskrifterne til!

Vores familie får hver uge leveret en måltidskasse fra Guldsmedgaard!
Det giver dyrebar tid i familien, når vi ikke skal lave madplaner, indkøbslister og handle ind til ugens aftensmad! Der er mindre stress i hverdagen og det giver bedre tid til at involvere børnene i selve madlavningen!

Hvis du bliver den heldige vinder af en valgfri måltidskasse, skal du bo i Guldsmedgaards leveringsområde eller selv kunne afhente kassen hos Guldsmedgaard!
Hvis du ikke har mulighed for nogen af delene, synes jeg alligevel at du skal deltage i konkurrencen, du kunne give måltidskassen videre til en ven eller famliie, eller måske en helt tilfældig fremmede? Det ville være god julekarma! 😀

Hop ind på min facebook side og deltag i konkurrencen!

Følger du mig på bloggen, er du sikker på at du ikke går glip af næste uges adventskonkurrence, som bestemt bliver værd at følge med for!!!

Rigtig god 1. søndag i advent til jer alle sammen!

/Lærke Mosgaard

 

Julekalenderen der pludselig blev meget populær!

WOW, jeg havde slet ikke regnet med at min “I form før jul” julekalender ville nå over 70.000 deltagere allerede dagen efter den blev oprettet som en begivenhed på Facebook!

julekalender

Det er helt vildt fedt at se, at mange danskere er med på at hive sig selv op af sofaen i et par min. om dagen, for at gøre december måned en lille smule sundere end den måske ellers vile have været!
Det var lige præcis også det der var min tanke bag denne julekalender, at gøre det så simpelt og overskueligt som muligt for folk at deltage, sådan at så mange som muligt kunne være med!
For langt de fleste er december måned måske lidt mere usund end de andre måneder på året, der bliver spist lidt flere godter og der er måske ikke tid til så meget motion, da der skal bages småkager, deltages i julefester, købes julegaver osv.
De fleste af os har sikkert også en julekalender med lækker chokolade, lakridspiber el. og børnene har måske MINDST to julekalendre der skal åbnes hver morgen, så de lige kan få et skud sukker inden dagen overhovedet er gået ordenligt i gang!….
Der skal helt bestemt være plads til lidt ekstra hygge i december måned, jeg glæder mig personligt til at åbne min Lakrids kalender fra Johan Bülow…

MEN……

Derfor skal vi stadig huske på at pleje os selv og vores kroppe!
At lave en træningsøvelse på ca. 5 min. om dagen gør os ikke til fitness-konger eller dronninger, men vi får i det mindste rørt kroppen, måske får vi brugt nogle muskler vi ikke er vant til, og måske kan der endda opstå endnu mere lyst til at træne og lave et par ekstra øvelser på stuegulvet!?

Det er tydeligt at se, at der er et par stykker i begivenheden som er imod julekalenderen, det er også helt fair, vi kan jo ikke være enige om alt, og jeg tvinger absolut ikke nogen til at være med! 🙂
Eventet er som sagt IKKE lavet med et håb om at få alle til at fremstå som fitnesskonger eller dronninger d. 24.12., det er tænkt som et hyggeligt alternativ til chokoladejulekalenderen, og et event man kan være fælles om på arbejdet, i skolen eller hjemme i familien!

For en god ordens skyld vil jeg lige præsentere hvem jeg er:
Jeg er uddannet lægesekretær og kostvejleder og driver min egen virksomhed “Ryd op i din krop -Kostvejledning”.
Jeg her derved en helt naturlig interesse og viden indenfor den sunde livsstil og motion!
Jeg træner selv meget og føler selv at jeg har masser af inspiration at give ud af!
Øvelserne der bliver postet i julekalenderen er som sagt helt simple øvelser, hvor jeg naturligvis guider jer igennem en video, så øvelsen kan blive udført korrekt!

Der har været snak om at jeg er alternativ, fordi jeg er stor tilhænger af detox og juicekure….
Ja… Jeg ELSKER frisklavet juice, jeg bruger min juicer næsten hver dag, da det giver mig en masse energi og velvære!
Jeg har testet en 3-dages juicekur, da jeg har haft rigtig mange forespørgsler omkring juicekure. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og min krop og er overbevist om at en 3-dages juicekur hverken slår mig halvt ihjel eller gør noget dårligt for min krop!
Jeg kunne sagtens finde på at gentage en juicekur, men det er ikke noget jeg lever efter eller gentager hver måned!
Jeg føler, at jeg som selvstændig kostvejleder må være med på tidens trends… -At jeg skal kunne guide og vejlede mine kunder, ikke kun udfra noget jeg har læst i en bog, men også udfra det jeg har oplevet på egen krop!

Jeg glæder mig til at poste den første øvelse i julekalenderen på Facebook d. 01.12.
Jeg er pavestolt af at have så mange deltagere sammen med mig!

Grib fat i naboen, dine kollegaer eller din familie og vær sammen om denne julekalender, jo flere I er sammen om det, jo bedre og sjovere bliver det!

 

1 2 3 4 6