Om mig

Personligt

Jeg er uddannet lægesekretær,kostvejleder med speciale i vægttab og slankekonsulent.

Jeg er 31 år og bor i Lystrup sammen med min mand og vores to børn på 5 og 7 år.

Jeg har selv haft et par ekstra kilo på sidebenene, som var svære at komme af med efter mine to fødsler. Jeg har været igennem mange forskellige slankekure, som du måske også selv kan genkende fra dit eget liv? Der gik lang tid, og det krævede mange forsøg, at finde nøglen til den bedste løsning for mig og min familie. Nu føler jeg, at nøglen er fundet, og jeg vil meget gerne hjælpe dig med at finde din!

Min kostfilosofi

Jeg går personligt ikke særlig meget op i antallet kalorier, tallet på vægten osv.
Det er vigtigt for mig, at bevare det naturlige forhold til maden! Mad der skal udregnes, vejes og sættes i skema er ikke længere naturligt.
Jeg går meget mere op i at få noget sundt, mættende, nærende og lækkert mad, som samtidig er med til at rydde op i kroppen og som giver en masse sund energi.
Jeg undgår mest muligt fødevarer såsom mel, kartofler, ris, pasta og sukker! Jeg er ikke fanatisk, men jeg kan mærke på min krop, at den nyder de fødevarer jeg giver den :)

Da jeg selv er mor til to børn på 5 og 7 år, går jeg også meget op i at hjælpe familier med børn! Jeg ved, hvor svært det kan være at få tid til både sund kost, motion og samtidig have overskud til børnene og manden derhjemme.. Men det kan faktisk sagtens lade sig gøre! :)Kontakt mig, hvis du ønsker et forløb for hele familien!

Jeg holder mig altid opdateret om de nyeste “trends” indenfor sund kost og elsker at eksperimentere med nye og spændende opskrifter.

Træning

Jeg har igennem mange år døjet med et springerknæ og derfor været nødt til at lægge løb på hylden, som jeg ellers var kommet rigtig godt igang med!
1-2 gange om ugen er jeg til “funktionel træning” i min lokale idrætsforening. Det minder meget om “HIT”, som rigtig mange også dyrker i de forskellige træningscentre. Her kommer pulsen helt i top, samtidig med at vi bygger musklerne op med burpees, push-ups, squats osv. Jeg elsker følelsen af at bruge min krop, få pulsen op og presse sig selv til det yderste! Selvom det kan gøre rigtig ondt i musklerne et par dage efter, er det alligevel den fedeste følelse, for så ved man, at man har givet sig selv fuldstændig og at musklerne vokser :)

Når jeg ikke går til funktioneltræning, træner jeg mine egne programmer hjemme i stuen eller i haven!
Jeg er ikke uddannet personlig træner, men jeg træner selv så ofte som det kan lade sig gøre, så jeg har derfor også noget erfaring her, som jeg meget gerne deler ud af!

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

/Lærke Mosgaard

2 Comments on Om mig

  1. Julie munk
    november 3, 2014 at 8:49 pm (3 år ago)

    Hej. Jeg er en pige på 17. Jeg har været elitegymnast, men mit hold lukkede i år, desværre. Jeg er begyndt at tage på lige det nederste af maven. Hvordan kommer man af med det nederste fedt på maven?
    Hilsen Julie

    Svar
    • Lærke Mosgaard
      november 4, 2014 at 3:23 pm (3 år ago)

      Hej Julie

      Det er altid svært at “punkt-tabe” sig.. Desværre 🙂

      Hvis man gerne vil tabe sig i maveregionen, er det altid en god ide, at skære ned på de tomme og hurtige kulhydrater, især hvidt brød, ris, pasta og sukker!

      Spis gerne proteiner, grov grønt og det gode fedt til alle dine hovedmåltider. (det gode fedt er f.eks. mandler, laks og avocado)

      /Lærke

      Svar

Leave a Reply