Posts Tagged ‘bær’

Mine favorit pandekager

Pandekager er en af mine helt store favoritter!
I dag er det pandekagens dag, derfor vil jeg dele de bedste pandekageopskrifter med jer alle!
Pandekager behøver nemlig ikke altid være usunde, fyldt med hvidt mel og sukker…

PANDEKAGER TIL MORGENMAD:

(8-10 stk.)

4 æg
250 g. hytteost
2 spsk. HUSK
1 tsk. ren vaniljepulver
1/2 tsk. kardemommepulver
Revet skal af 1/2 øko-citron

Topping: Bær, skyr, nødder

BLOG 027

Sådan gør du:
Blend æg og hytteost, så klumperne forsvinder. Tilsæt resten af ingredienserne og blend igen. Steg pandekagerne på en varm pande, de skal være lidt tykke i det.

Toppingen kan varieres, men mos evt. lidt bær i din skyr sammen med lidt vaniljepulver og top med hakkede nødder.

MADPANDEKAGER:

(7-8 stk.)

250 g hytteost
4 æg
45 g fuldkornsspeltmel
1½ dl mælk
15 g chiafrø

Pandekager

Sådan gør du: Bland hytteost, æg og mælk sammen. Blend med en stavblender, til der ikke er flere klumper fra hytteosten. Tilsæt så melet og pisk til du har en dej klumper. Tilsæt til sidst chiafrøene. Steg pandekagerne på en varm pande med lidt olie. (sørg for at de er brune og sprøde inden de vendes, ellers kan de godt falde lidt fra hinanden)

Fyldet kan varieres med vegetarfyld, kødfyld, laks/spinat, eller hvad du nu er mest til 🙂

 

DESSERTPANDEKAGER:

1 dl. havregryn
3-4 æg
1/2 tsk. bagepulver
2 bananer
Kanel, vaniljepulver, kardemomme el.

Topping: Brug evt. bananskiver, kokosmel, proteinnutella, eller gør dem mere friske med bær i stedet.

20150607_082821000_iOS 20160313_090940000_iOSSådan gør du:

Bananerne moses og de andre ingredienser tilsættes!
Pandekagerne kan krydres lidt med enten kanel, kardemomme eller vaniljepulver.
Steg dem på en pande med kokosolie eller smør, lav dem små og tykke.

 

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED PANDEKAGEDAGEN, HUSK AT BØRNENE SAGTENS KAN VÆRE MED TIL AT LAVE PANDEKAGERNE! 😀

Hvem elsker ikke chokolademousse????

Så er vi kommet til den anden dessert-opskrift i rækken….
I dag har jeg valgt at dele ud af opskriften på chokolademousse!
Den kan laves på 100 forskellige måder, men denne opskrift smager særlig godt:

BLOG 010

Til 4 personer skal du bruge:

2 bananer
2 avocadoer
12 dadler (læg dem i vand, så bløder de op og er lettere at blende)
2 spsk. honning/agave sirup
7 spsk. kakaopulver (uden sukker)
1 tsk. kanel
1 tsk. vaniljepulver
saften fra ½-1 citron

Sådan gør du:
Blend alle ingredienserne godt sammen, smag til med kakopulver, honning og krydderier.
Anret moussen i nogle glas og stil det på køl i nogle timer.
Pynt med bær og nødder. (her har jeg brugt blåbær og pistacienødder)

TIP: Du kan variere din chokolademousse med f.eks. appelsinsaft + skal, lakridspulver osv.