Posts Tagged ‘sund snack’

Mine favorit pandekager

Pandekager er en af mine helt store favoritter!
I dag er det pandekagens dag, derfor vil jeg dele de bedste pandekageopskrifter med jer alle!
Pandekager behøver nemlig ikke altid være usunde, fyldt med hvidt mel og sukker…

PANDEKAGER TIL MORGENMAD:

(8-10 stk.)

4 æg
250 g. hytteost
2 spsk. HUSK
1 tsk. ren vaniljepulver
1/2 tsk. kardemommepulver
Revet skal af 1/2 øko-citron

Topping: Bær, skyr, nødder

BLOG 027

Sådan gør du:
Blend æg og hytteost, så klumperne forsvinder. Tilsæt resten af ingredienserne og blend igen. Steg pandekagerne på en varm pande, de skal være lidt tykke i det.

Toppingen kan varieres, men mos evt. lidt bær i din skyr sammen med lidt vaniljepulver og top med hakkede nødder.

MADPANDEKAGER:

(7-8 stk.)

250 g hytteost
4 æg
45 g fuldkornsspeltmel
1½ dl mælk
15 g chiafrø

Pandekager

Sådan gør du: Bland hytteost, æg og mælk sammen. Blend med en stavblender, til der ikke er flere klumper fra hytteosten. Tilsæt så melet og pisk til du har en dej klumper. Tilsæt til sidst chiafrøene. Steg pandekagerne på en varm pande med lidt olie. (sørg for at de er brune og sprøde inden de vendes, ellers kan de godt falde lidt fra hinanden)

Fyldet kan varieres med vegetarfyld, kødfyld, laks/spinat, eller hvad du nu er mest til 🙂

 

DESSERTPANDEKAGER:

1 dl. havregryn
3-4 æg
1/2 tsk. bagepulver
2 bananer
Kanel, vaniljepulver, kardemomme el.

Topping: Brug evt. bananskiver, kokosmel, proteinnutella, eller gør dem mere friske med bær i stedet.

20150607_082821000_iOS 20160313_090940000_iOSSådan gør du:

Bananerne moses og de andre ingredienser tilsættes!
Pandekagerne kan krydres lidt med enten kanel, kardemomme eller vaniljepulver.
Steg dem på en pande med kokosolie eller smør, lav dem små og tykke.

 

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED PANDEKAGEDAGEN, HUSK AT BØRNENE SAGTENS KAN VÆRE MED TIL AT LAVE PANDEKAGERNE! 😀

10 simple råd

Rigtig mange af os vil gerne leve et sundere liv, men det kan også være svært at jonglere rundt i alle de forskellige sundheds-trends vi bliver bombaderet med!

Skal du spise kød, eller er det bedst at blive vegetar?
Skal du holde dig fra brød, eller har du brug for brød?
Er juicekuren noget for dig?
Ingen af os er ens, derfor er der heller ikke nogen sundheds-trend der passer til os alle!
Det handler om at finde en livsstil, som passer til lige netop DIG!
Det er kun DIG der kan mærke, hvad der er bedst for DIG!

På trods af det, vil jeg gerne dele 10 gode råd, som jeg mener kan hjælpe alle til at leve et sundere liv:

  1. Planlægning:
    Planlæg din dag og dine måltider hver dag!
    Hvis du planlægger dine måltider på forhånd, er det nemmere at holde sig til den sunde udgave!
  2. Motion for dig:
    Find den motionsform, som passer bedst til dig!
    Når først du har fundet en motionsform, som gør dig glad og godt tilpas, går der ikke længe, før du til sidst bliver helt afhængig af at få motioneret flere gange om ugen! sportsact2(Køb motionsudstyr på min webshop her)
  3. Spis ren mad:
    Hold dig fra forarbejdet mad! Spis mad der er så ren som mulig – altså madvarer uden en lang ingrediensliste og uden for mange e-numre!
  4. Drik vand:
    Erstat din saftevand/sodavand/juice el. med ren vand!
    Vand kan gøre underværker for både krop, sind, hud og hår!
    20160402_100959481_iOS(Køb de fede vandflasker fra Retap på min webshop her)
  5. Madplaner:
    Lav madplaner – så sparer du både penge, tid og garanteret også kalorier!
  6. Sov godt:
    Sørg for at få søvn nok! Vi skal gerne sove ca. 8 timer i døgnet!
    Får du ikke søvn nok, kan det have stor indflydelse på din lyst til søde og fede sager!
  7. Drop sukkeret:
    Skær ned på dit sukkerindtag – eller drop det helt!
    Sukker gør dig i det lange løb kun træt, dvask og usund!
    nutella(Køb flere forskellige sundere snacks på min webshop her)
  8. Eat the rainbow:
    Spis mad i mange forskellige farver! Jo mere mad du spiser i mange forskellige farver (frugt og grønt) jo sundere bliver din tallerken!
  9. Sluk skærmen:
    Skær ned på tiden foran fjernsynet, Ipad’en, computeren osv.
    På den måde får du mere tid til at dyrke motion, lave mad, være sammen med din familie og venner og måske også mere tid til at sove! 🙂
  10. Stol på dig selv:
    Lav aftaler med dig selv – og hold dem!
    Forstil dig at du laver en aftale med din bedste veninde, den vil du gøre alt i verden for at overholde! Når vi laver aftaler med os selv, bryder vi dem ofte… – Vi svigter os selv og til sidst stoler vi slet ikke på os selv…. Stol på at du kan overholde en aftale med dig selv – du skal være din egen bedste ven!
Har du brug for mere viden og inspiration til det sunde liv, så kan du downloade min kostguide for kun 49,95,- læs mere om kostguiden her
God fornøjelse med dit sunde liv! 🙂

 

 

Kanel og æbler

Kanel og æbler kan sammen gøre underværker i morgenskyren, eller som en eftermiddagssnack!

 

20150617_132615000_iOS

KANEL
Kanel har rigtig mange gode egenskaber, og man skal altså ikke være så bange for at spise kanel, hvis man, som langt de fleste, nøjes med at indtage kanel i mindre mængder og et par gange ind i mellem og ikke dagligt.
Kanel har en positiv indvirkning på vores blodsukker, så det er en rigtig god ide at bruge kanel som krydderi i en eftermiddagssnack, hvor du måske ellers plejer at indtage noget sødt, som får dit blodsukker til at stige og falde hurtigt.
Kanel har også en mild blodfortyndende effekt og kan sænke blodets indhold af LDL (det “lede” kolesterol”)

20150617_132622000_iOS

ÆBLER
Æbler er FYLDT med gode nærringsstoffer og vitaminer!
Det gamle ordsprog “an apple a day keeps the doctor away” er ikke helt ved siden af!
Æbler indeholder nemlig mineraler der er vigtige for vores immunforsvar, stofskifte og nervesystemet.
Æbler indeholder et plantestof der kan bekæmpe kræftceller og så indeholder de pektin, som er med til at sænke kolesterolindholdet i blodet og som øger de gode tarmbakterier, der er med til at give en god fordøjelse.

ANMELDELSE AF KOGEBØGER FRA THE FOOD CLUB

 

 

For et lille stykke tid siden modtog jeg to lækre kogebøger med posten.
“Low Carb fra The Food Club” og “Sunde Søde Sager fra The Food Club” skrevet af Ditte Ingemann.

forside

 

8702156119

Begge bøger er super lækre og fyldt med gode og inspirerende opskrifter!

Jeg har som kostvejleder læst utrolig mange kogebøger og kan konstatere, at billederne i en kogebog betyder uendelig meget!
Billederne i Ditte Ingemanns kogebøger gør, at man får stor lyst til at afprøve opskrifterne selv! Det er selvfølgelig ikke nok, at billedet er pænt og retten er flot fremstillet, det skal jo også smage godt…
Jeg har afprøvet en del opskrifter fra begge bøger, og jeg er ikke blevet skuffet!

Især denne kage, som jeg har fået lov til at dele opskriften på, gik rent ind hos både mine gæster og jeg: (Opskriften er fra bogen “Low Carb fra The Food Club”)

CHOKOLADEKAGE (8 personer)

Kagen:
2 økologiske appelsiner
200 g mandelmel
5 spsk. kakaopulver
5 spsk. honning
6 æg
1 tsk. ren vaniljepulver
1 tsk. bagepulver
2 spsk. grofthakkede hasselnødder

Topping:
1 dåse kokosmælk
3 spsk. grofthakkede hasselnødder

Sådan gør du:
Kom de hele appelsiner i en gryde (med skal). Fyld op med vand, indtil appelsinerne er dækket helt til. Kog dem i ca. 1½ time, eller til de er helt møre. Køl appelsinerne af. Skær dem over, når de er kolde (fjern evt. kerner).
Kom appelsinerne i en blender (stadig med skal) og blend til de får en konsistens som en puré. Tilsæt de øvrige ingredienser, undtagen hasselnødderne og blend indtil dejen er ensartet.
Rør nødderne i og hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir.

Bag kagen i ovnen ved 175 grader i 45-55 min., eller til den er gennembagt.
Lad kagen køle helt af i formen.

Læg kokosmælken på køl i ca. 1 døgn, den øverste del bliver helt hård.
Tag den hårde del over i en skål (gem fx resten til en smoothie el.)
Tilsæt honning, stevia eller sukrin og pisk den hårde kokosmælk med en håndmikser, indtil den er blød og cremet i konsistens.
Smag cremen til og fordel den over kagen. Sæt evt. kagen på køl inden servering.

BLOG 103 BLOG 104

(Nederste billede er min version af kagen :))

Jeg kan varmt anbefale at anskaffe sig Ditte Ingemanns to bøger!
Du får masser af lækre opskrifter til en sund hverdag!

Den sunde vinderkage!

I lørdags havde jeg fødselsdagsgæster, da jeg snart har fødselsdag!

Jeg havde for noget tid siden, fundet en opskrift på en sundere kage hos Pernille , som nu skulle prøves. Jeg lavede en lille smule om i opskriften og resultatet blev en helt vildt lækker og svampet kage, som jeg er sikker på at alle var vilde med!

BLOG 083

Ingredienser i kagen:

250 g. friske dadler uden sten
2½ dl. mælk
2 dl. kokosmælk
Saften fra 1-2 appelsiner
1,5 tsk. vanljepulver
3 spsk. (med top) sukkerfri kakao
2-3 æg (del dem i blommer/hvider)
2 tsk. natron
2,5 dl fedtreduceret mandelmel
2. dl. kokosfibermel

(OBS: Husk at du kan købe f.eks. mandelmel, kokosfibermel osv. hos Lowcarbstore.dk)

Sådan gør du:

Fjern stenene fra dadlerne og mos/hak dem til en sammenhængende masse. De moste dadler, mælken og kokosmælken piskes sammen i en skål. Tilsæt appelsinsaft, kakao og vanilje og rør dejen rundt. Æggene deles i blommer og hvider. Blommerne røres i dejen. Tilsæt mel lidt efter lidt og rør dejen imens. Natron blandes i dejen, rør dejen rigtig godt sammen. Æggehviderne piskes stive. De stive æggehvider vendes forsigtigt i dejen. Beklæd en springform med bagepapir og fordel dejen deri. Bag kagen på nederste rille v. 180 grader i en lille time. Hold dog godt øje med kagen, måske bliver den mørk ovenpå, men er stadig rå indeni, så kan du ligge et stykke bagepapir over kagen, imens den bager færdig.

Imens kagen stadig er lun rives lidt mørk chokolade henover kagen.
Når kagen er kølet af, drysser du hakkede hasselnødder over kagen og riv evt. lidt appelsinskal (fra en økologisk appelsin) hen over kagen.

Rigtig god fornøjelse, kagen er absolut en af bedste jeg har forsøgt mig med! 

 

 

Raw cake uden mel eller sukker

Som lovet starter jeg hermed ugens dessert-opskrifter med denne lækre raw cake!

Jeg har lavet den rigtig mange gange og ALLE der har smagt den elsker den! Selv børnene ville hellere have denne end den “almindelige” lagkage, da jeg lavede den sidste gang til min datters 4 års fødselsdag!

BLOG 042Kagen er super nem at lave og tager ingen tid, da den ikke skal bages!

Du skal bruge:
125 g pekannødder og/eller valnødder
150 g dadler
5 spsk. kakaopulver
4 spsk. kokosmel
2 spsk. agavesirup
½ tsk. Salt
Bær el. til pynt

Sådan gør du:
Blend nødderne til groft mel. Tilsæt dadlerne uden sten og blend til massen hænger sammen. Tilsæt kakao, kokosmel, agavesirup og salt. Blend til massen er ensartet, men stadig med struktur. Pres massen ned i en lille form med film eller bagepapir.
Sæt kagen på køl i 1 time. Skær kagen ud i små firkanten og pynt med nødder og kokosmel.

/Lærke

 

 

Pandekager uden mel og sukker

Pandekager er en af mine yndlings-spise!
Elsker dem både med kødfyld, grøntsagsfyld og som dessert.

Jeg har eksperimenteret med en utal af opskrifter og nogle er bare bedre end andre!

Denne opskrift svigter aldrig, er super nem og kan laves som både søde og “almindelig”:

Opskrift til 6 store pandekager: 

100 g hytteost
3-4 æg + 1-2 ekstra æggehvide
1-2 spsk. HUSK (den grønne)
Krydderier (vaniljepulver, kardemomme, kanel el. til de søde og salt, peber, oregano el. til de almindelige) 
Kokosolie til stegningen

Blend hytteost og æg sammen med en stavblender, så der ingen klumper er. 
Tilføj HUSK og de ønskede krydderier. Steg pandekagerne på en varm pande med kokosolie. 

Jeg har toppet min pandekage med skyr blandet med jordbær, hakkede nødder og friske blåbær.

Velbekomme!

BLOG 027