Posts Tagged ‘træning’

For mange is i ferien, eller….?

Maven strutter lidt ekstra for tiden…. Stadig i sådan en form, at man måske skulle tro, at jeg har indtaget lidt for mange is i min ferie og trænet alt for lidt….
Det har jeg også, altså spist virkelig mange is, men det er nu ikke kun derfor at maven strutter…… JEG ER GRAVID!

Det lille nye familiemedlem til en skanning i uge 8…..

Vi venter vores 3. barn, som kommer til verden til marts!
Hele familien glæder sig helt vildt til at vi nu bliver en stor familie på 5! 😀

Vi har overvejet længe om vi nu var klar til at udvide familien med et ekstra medlem!
Vores to store børn er snart 6 og 8½, de kan SÅ meget selv nu og vi er på mange måde blevet “frie” igen… Var vi nu klar til at opgive den frihed og starte helt forfra med bleskift, søvnløse nætter og gylp i sofaen… ?
Efter mange snakke og lange overvejelser blev vi enige om at vi er SÅ klar til det ekstra barn!
Vi er stadig forholdsvis unge og føler begge to, at vi ikke er helt færdig med de der småbørn….
Det bliver helt fantastisk at opleve barn nr. 3 med to stor børn ved siden! Jeg ser søskende som en gave til de børn man har i forvejen og det er ubeskrivelig lykkeligt, at vores børn allerede nu glæder sig så meget og er så meget med i graviditeten og forberedelserne!

Jeg skulle lyve hvis ikke jeg også har haft overvejelser i forhold til min krop, min træning og min sunde livsstil! En graviditet styrer ens krop på godt og ondt…. Jeg er desværre begyndt at have utrolig meget kvalme, hvor jeg bare må give slip og lade kroppens signaler styre det hele! Her er træningen absolut nederst på prioriteringslisen (faktisk har jeg ikke trænet virkelig længe!) og der bliver ofte kun indtaget Cocio, rundstykker med smør og iskolde skub-op is fra fryseren.. 😉 Det er en STOR udfordring for mig, at acceptere de nye madvaner… Normalt spiser jeg ret sundt, men salat, skyr og hytteost er bare de sidste ting jeg har lyst til at spise i disse dage..

Min mand bliver ofte sendt afsted til Kiwi efter Cocio..

Min mand bliver ofte sendt af sted til Kiwi efter Cocio.. :)

Jeg kan godt få utrolig dårlig samvittighed over den manglende træning og den usunde kost, men jeg har lært, fra mine to sidste graviditeter, at man ligeså godt kan pakke den dårlige samvittighed langt væk! Det bliver forhåbentlig snart bedre!…
Heldigvis har jeg også en meget forstående chef og nogle søde kollegaer, det betyder alt, når man ligger derhjemme i sengen med kvalme!

Jeg glæder mig til kvalmen er væk, og jeg kan begynde at nyde graviditeten for alvor!
Jeg har hele tiden haft planer om at træne alt det jeg kan igennem graviditeten, men pga. kvalmen må træningen altså sættes lidt på stand-by!
Når jeg er ovenpå igen, har jeg planer om at starte på et “Fit Mom to be” hold i det nye træningscenter i Århus N., jeg glæder mig virkelig til energien tillader lidt træning igen!

De næste mange måneder vil både min Facebook, Blog og Instagram profil nok bære præg af min graviditet, men jeg håber, at I stadig vil følge med! 🙂
Når kvalmen er ovre, er planen naturligvis også stadig at leve sundt med masser af lækre salater og god motion! -Så hvis du kender en gravid, som godt kunne bruge lidt inspiration til en sund graviditet, så må du endelig få hende til at følge med på mine medier!

Rigtig god dag og god weekend til jer alle! 😀

10 simple råd

Rigtig mange af os vil gerne leve et sundere liv, men det kan også være svært at jonglere rundt i alle de forskellige sundheds-trends vi bliver bombaderet med!

Skal du spise kød, eller er det bedst at blive vegetar?
Skal du holde dig fra brød, eller har du brug for brød?
Er juicekuren noget for dig?
Ingen af os er ens, derfor er der heller ikke nogen sundheds-trend der passer til os alle!
Det handler om at finde en livsstil, som passer til lige netop DIG!
Det er kun DIG der kan mærke, hvad der er bedst for DIG!

På trods af det, vil jeg gerne dele 10 gode råd, som jeg mener kan hjælpe alle til at leve et sundere liv:

  1. Planlægning:
    Planlæg din dag og dine måltider hver dag!
    Hvis du planlægger dine måltider på forhånd, er det nemmere at holde sig til den sunde udgave!
  2. Motion for dig:
    Find den motionsform, som passer bedst til dig!
    Når først du har fundet en motionsform, som gør dig glad og godt tilpas, går der ikke længe, før du til sidst bliver helt afhængig af at få motioneret flere gange om ugen! sportsact2(Køb motionsudstyr på min webshop her)
  3. Spis ren mad:
    Hold dig fra forarbejdet mad! Spis mad der er så ren som mulig – altså madvarer uden en lang ingrediensliste og uden for mange e-numre!
  4. Drik vand:
    Erstat din saftevand/sodavand/juice el. med ren vand!
    Vand kan gøre underværker for både krop, sind, hud og hår!
    20160402_100959481_iOS(Køb de fede vandflasker fra Retap på min webshop her)
  5. Madplaner:
    Lav madplaner – så sparer du både penge, tid og garanteret også kalorier!
  6. Sov godt:
    Sørg for at få søvn nok! Vi skal gerne sove ca. 8 timer i døgnet!
    Får du ikke søvn nok, kan det have stor indflydelse på din lyst til søde og fede sager!
  7. Drop sukkeret:
    Skær ned på dit sukkerindtag – eller drop det helt!
    Sukker gør dig i det lange løb kun træt, dvask og usund!
    nutella(Køb flere forskellige sundere snacks på min webshop her)
  8. Eat the rainbow:
    Spis mad i mange forskellige farver! Jo mere mad du spiser i mange forskellige farver (frugt og grønt) jo sundere bliver din tallerken!
  9. Sluk skærmen:
    Skær ned på tiden foran fjernsynet, Ipad’en, computeren osv.
    På den måde får du mere tid til at dyrke motion, lave mad, være sammen med din familie og venner og måske også mere tid til at sove! 🙂
  10. Stol på dig selv:
    Lav aftaler med dig selv – og hold dem!
    Forstil dig at du laver en aftale med din bedste veninde, den vil du gøre alt i verden for at overholde! Når vi laver aftaler med os selv, bryder vi dem ofte… – Vi svigter os selv og til sidst stoler vi slet ikke på os selv…. Stol på at du kan overholde en aftale med dig selv – du skal være din egen bedste ven!
Har du brug for mere viden og inspiration til det sunde liv, så kan du downloade min kostguide for kun 49,95,- læs mere om kostguiden her
God fornøjelse med dit sunde liv! 🙂

 

 

Ryd op i din krop -Tæl skridt

På mandag d. 18.01. starter kampagnen “Tæl Skridt” og Ryd op i din krop er naturligvis repræsenteret med holdet “Ryd op i din krop -Tæl skridt” !

tælskridtsne

Vi skal have det lange ben foran og skyde 2016 i gang med maner, og alle kan være med!
Målet er at gå mindst 10.000 skridt hver dag i de 21 dage kampagnen varer!

Men hvorfor er det egentlig så godt at gå?

– Du forbrænder ca. 600 kalorier på en times gåtur!
(600 kalorier er det samme som 4 øl eller 6-7 skiver rugbrød)

– En gåtur stimulerer muskler og kredsløb, og det styrker dine knogler

– En gåtur kan også beskytte med depression og være rigtigt god “terapi”

– Man taler ofte bedre sammen, når man går sammen, så tag din kæreste, mor eller ven i hånden og få en god snak imens I får dyrket noget motion

Det koster 60,- at deltage i kampagnen, for det får du:
– Login-in side med statistik over dine (frem)skridt
– Mulighed for at se hvordan det går de andre på holdet
– God motivation for at motionere lidt ekstra
– Mulighed for at være med i lodtrækningen om en præmie på 50.000,-

tælskridt1
Har du lyst til at være med på holdet, så kan du tilmelde dig her!

 

 

4. søndag i advent

Bare 4 dage tilbage til jul og nu skal det sidste lys i adventskransen tændes!
Denne sidste søndag i advent kan du vinde et 12-ugers online gruppeforløb hos mig! Forløbet starter op i uge 8 og løber til og med uge 19!
Forløbet foregår i en lukket gruppe på Facebook, så alle kan være med, uanset hvor i landet du bor!
Læs mere om forløbet her!

For at give dig den helt perfekte start på forløbet, har Løbeshop.dk lagt en hel ”Craft Vinterpakke” med i præmien!
Sættet indeholder en vind- og vandtæt løbejakke, et par varme løbetights og en isolerende trøje og fåes til både herrer og damer!

vinterpakke-vendt

Så hvis du har et ønske om at tabe dig nogle kilo, komme i bedre form, eller ”bare” komme lidt sundere igennem 2016, skal du gå ind på min Facebook side, svare på konkurrencens spørgsmål, så er du med i udtrækningen om et 12-ugers forløb + en lækker ”Craft Vinterpakke” sponsoreret af Løbehop.dk!

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul!

/Lærke Mosgaard
(Pssst… Husk at være med på de sidste par dage i min julekalender ”I form før jul”, jeg kan godt røbe at videoen d. 24.12. bliver lidt længere end normal………)

 

 

Børnetræning!

For et par dage siden var jeg inviteret op i min søns 1. klasse, da de havde fået nys om min ”I form før jul” julekalender, og godt kunne tænke sig lidt morgengymnastik til ungerne!

Jeg var selvfølgelig klar på ideen, jeg elsker generelt ideen om at inddrage børnene i træningen, så det kan blive til en fælles ting i familien!
Min egen søn er (desværre) ret glad for hans Ipad og hans PlayStation, men når vi får lokket ham med til lidt træning, en løbe- eller cykeltur rundt om søen el., så elsker han det og han bliver altid i godt humør!

Jeg fik fortalt børnene lidt om julekalenderen og ideen med den, flere af dem kendte den allerede og lavede tit dagens øvelse sammen med familien derhjemme!
20151210_073522200_iOS

Alle børnene var meget engageret i øvelserne og prøvede det bedste de havde lært for at lave dem korrekt og med god fart på! 😀

Vi kom igennem squats, burpees, mavebøjninger og planken! Faktisk havde flere af børnene, inklusiv mine egne to børn, ofte plankekonkurrencer med forældrene derhjemme og plankeøvelsen blev dagens lektie fra deres dansklærer!
20151210_073013383_iOS

Der var ingen tvivl om at alle børnene i 1.B havde en fest den morgen! De svedte, pustede, pjattede og grinte i al den tid jeg var der, det var fedt at være med til!
20151210_073318818_iOS
Jeg er overbevist om, at mange af os forældre godt kan glemme at inddrage børnene i vores aktive liv! Vi er mange der går op i at få dyrket motion, blive stærke, spise sundt osv., men hvad med vores børn? Får vi givet de gode vaner videre til dem på en god måde? De skal naturligvis have lov til at være børn, de skal lege, se TV og spille på Ipad, men det er også nu, at vi skal give de gode vaner videre til dem! Hvis vi kan få inddraget børnene i den daglige træning, om det er løb, cykling, svømning eller træning hjemme i stuen er egentlig lige meget. Børnene er med på deres præmisser, men det vigtigste er, at de er med!
Træning1
Det er altid sjovere at dyrke motion når man er flere, så tag din datter eller søn under armen næste gang du skal ud at forbrænde gårsdagens julefrokost!
Når du dyrker motion med andre giver det en følelse af fællesskab, og motion giver dig en helt naturlig form for glæde, what’s not to like? 😉

Her til sidst vil jeg lige sende Tradium – Teknisk Designer klassen en særlig juletanke..
De følger trofast med i min julekalender og laver øvelserne sammen i klassen hver morgen,
det er godt fællesskab og giver godt julehumør, sådan! 🙂

 

Julekalenderen der pludselig blev meget populær!

WOW, jeg havde slet ikke regnet med at min “I form før jul” julekalender ville nå over 70.000 deltagere allerede dagen efter den blev oprettet som en begivenhed på Facebook!

julekalender

Det er helt vildt fedt at se, at mange danskere er med på at hive sig selv op af sofaen i et par min. om dagen, for at gøre december måned en lille smule sundere end den måske ellers vile have været!
Det var lige præcis også det der var min tanke bag denne julekalender, at gøre det så simpelt og overskueligt som muligt for folk at deltage, sådan at så mange som muligt kunne være med!
For langt de fleste er december måned måske lidt mere usund end de andre måneder på året, der bliver spist lidt flere godter og der er måske ikke tid til så meget motion, da der skal bages småkager, deltages i julefester, købes julegaver osv.
De fleste af os har sikkert også en julekalender med lækker chokolade, lakridspiber el. og børnene har måske MINDST to julekalendre der skal åbnes hver morgen, så de lige kan få et skud sukker inden dagen overhovedet er gået ordenligt i gang!….
Der skal helt bestemt være plads til lidt ekstra hygge i december måned, jeg glæder mig personligt til at åbne min Lakrids kalender fra Johan Bülow…

MEN……

Derfor skal vi stadig huske på at pleje os selv og vores kroppe!
At lave en træningsøvelse på ca. 5 min. om dagen gør os ikke til fitness-konger eller dronninger, men vi får i det mindste rørt kroppen, måske får vi brugt nogle muskler vi ikke er vant til, og måske kan der endda opstå endnu mere lyst til at træne og lave et par ekstra øvelser på stuegulvet!?

Det er tydeligt at se, at der er et par stykker i begivenheden som er imod julekalenderen, det er også helt fair, vi kan jo ikke være enige om alt, og jeg tvinger absolut ikke nogen til at være med! 🙂
Eventet er som sagt IKKE lavet med et håb om at få alle til at fremstå som fitnesskonger eller dronninger d. 24.12., det er tænkt som et hyggeligt alternativ til chokoladejulekalenderen, og et event man kan være fælles om på arbejdet, i skolen eller hjemme i familien!

For en god ordens skyld vil jeg lige præsentere hvem jeg er:
Jeg er uddannet lægesekretær og kostvejleder og driver min egen virksomhed “Ryd op i din krop -Kostvejledning”.
Jeg her derved en helt naturlig interesse og viden indenfor den sunde livsstil og motion!
Jeg træner selv meget og føler selv at jeg har masser af inspiration at give ud af!
Øvelserne der bliver postet i julekalenderen er som sagt helt simple øvelser, hvor jeg naturligvis guider jer igennem en video, så øvelsen kan blive udført korrekt!

Der har været snak om at jeg er alternativ, fordi jeg er stor tilhænger af detox og juicekure….
Ja… Jeg ELSKER frisklavet juice, jeg bruger min juicer næsten hver dag, da det giver mig en masse energi og velvære!
Jeg har testet en 3-dages juicekur, da jeg har haft rigtig mange forespørgsler omkring juicekure. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og min krop og er overbevist om at en 3-dages juicekur hverken slår mig halvt ihjel eller gør noget dårligt for min krop!
Jeg kunne sagtens finde på at gentage en juicekur, men det er ikke noget jeg lever efter eller gentager hver måned!
Jeg føler, at jeg som selvstændig kostvejleder må være med på tidens trends… -At jeg skal kunne guide og vejlede mine kunder, ikke kun udfra noget jeg har læst i en bog, men også udfra det jeg har oplevet på egen krop!

Jeg glæder mig til at poste den første øvelse i julekalenderen på Facebook d. 01.12.
Jeg er pavestolt af at have så mange deltagere sammen med mig!

Grib fat i naboen, dine kollegaer eller din familie og vær sammen om denne julekalender, jo flere I er sammen om det, jo bedre og sjovere bliver det!